bloglovin

fredag den 24. oktober 2014

Vanilje Fudge


Jeg tør næsten med garanti love at alle vil kunne lide denne fudge. Og den frysetørrede jordbær er ikke nødvendig - men det er vaniljestangen - find dig en god, tyk og saftig en af slagsen - der er en verden til forskel :)

Vanilje Fudge 
(24-30 stykker)

125 g smør
3 spsk sukrin gold
2 1/2 dl piskefløde
1 lækker fed vaniljestang

evt. frysetørrede jordbær til at drysse på toppen

Kom smør, sukrin og piskefløde i en lille gryde, bring det i kog - flæk vaniljestangen og kom den i gryden. Lad massen koge i alt fra 30-60 minutter afhængig af grydensstørrelse, jo større diameter, desto hurtigere koger fudgemassen ind.

Sluk for blusset, når massen er tyk og brunlig og dufter af karamel.

Tag vanlijestangen op ad gryden.

Hæld fudgen op i en passende form beklædt med husholdningsfilm og drys evt. frysetørrede jordbær over med let hånd.

Lad den stå og dampe lidt af på køkkenbordet og stil den på køl uden at overdække den. Efter 30-45 minutter kan du dække den. Lad den stå på køl i minimum 5 timer ... men husk, jo længere den står, desto fastere sætter den sig. Jeg synes den er optimal at skære efter 12+ timer.

Skær den i mundrette stykker.

Opbevar på køl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar