bloglovin

søndag den 12. oktober 2014

Søndags Kylling på Fransk




Jeg elsker mad, der passer sig selv blot man lige har masseret og krammet lidt på den... Det gør denne ret, som også kunne hedde pesto kylling med bagte grøntsager... Men herhjemme hedder den: 

Søndags Kylling på Fransk (4 portioner) 

8 kyllinge lår
100 g. rød pesto
4 spsk rapsolie 
6 fed hvidløg
1 aubergine, skåret i kvarte stænger på langs og derefter i 1 cm tykke skiver
1 squash, skåret i to halve stænger på langs og derefter i 1 cm tykke skiver
800 gram blomkål og/eller romanesco kål
100 gram smør
8 Cherrytomater
100-200 gram kalamati oliven (kan udelades)
1 spsk balsamico
2 tsk sukrin
Salt
Peber

Tag en stor bradepande og læg kyllingen heri sammen med pesto og halvdelen af olien. Gnid pesto og olie godt ind i kyllingen. Fordel kyllingen jævnt på bradepanden. Skræd hvidløgs fedene og skær dem i halve og fordel dem sammen med aubergine og squash ud over kyllingen. 
Skyl blomkål og romanesco kål (kan laves af ren blomkål eller romanesco kålen kan erstattes af broccoli) og dem den i buketter. 
Fordel dem i bradepanden og vend det hele med hænderne ... Rod godt og grundigt rundt i det... fordel smørret (skåret i tern) ud over grøntsagerne. Fordel dem øverst på alt det grønne.

Sæt det i en kold ovn og tænd den - 200 grader - og steg det i 50 minutter. Tag blandingen ud halvejs... Vend grøntsagerne og kyllinge lårene.

Kom 2 spsk rapsolie, 1 spsk balsamico og 2 tsk sukrin i en skål og pisk det godt sammen. Skær tomaterne i halve og kom dem og oliven op til dressingen og vend det godt.



Når de første 50 minutter af stegetiden er gået hældes tomatblandingen over bradepanden og det hele steges sammen i ca. 15 minutter.

Bon appetit :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar