bloglovin

Viser opslag med etiketten kanel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kanel. Vis alle opslag

lørdag den 14. marts 2015

Appelsin-Kanel vafler


Indrømmet: jeg er bidt af en gal vaffel for tiden. Det er nem og mættende weekend morgenmad.
Denne version er muligvis ret julet, men tro mig, den kommer til at være på menuen så længe, der er økoappelsiner i butikkerne.

Appelsin-Kanel Vafler (4 store)

4 æg
250 gram creme fraiche 38%
3 spsk sukrin gold
50 gram smeltet smør
Fintrevet skal fra 1 økologisk appelsin
1 tsk kanel
1 knivspids salt
1 dl mandelmel (ikke affedtet)
0,5 dl kokosfibermel (affedtet)

Smelt smørret og varm vaffeljernet op.
Pisk æg, sukrin, creme fraiche, smeltet smør, appelsinskal, salt og kanel  godt sammen - gem evt. lidt revet appelsinskal til at pynte med ved servering.
Rør mandel og kokosmel i til en jævn masse. 
Lad dejen hvile et par minutter til jernet er helt varmt. 

Bag vaflerne en for en.

Server med flødeskum (gerne drysset med lidt af den revne appelsinskal) og evt. lidt blåbær.



onsdag den 10. december 2014

Enebærgryde med et twist


Vinteren er over os og der er tid til stearinlys og mad der varmer krop og sjæl.

En af mine barndomsfavorit-retter om vinteren er Enebærgryde fra Karolines Køkken. 

Jeg er stadig vild med den ret, men jeg har twistet den en kende med Røde Peber korn, Kanel og Laurbær ... Og rodselleri for både konsistens og smag.

Enebærgryde med et twist (4 portioner)

100 gram smør
400-500 gram skærtskinkekød (kan erstattes af kalkun eller okse)
1/2 rodselleri 
10 tørrede enebær
30 røde peberkorn
1 kanelstang på 7-9 cm
2 laurbærblade
1,5 dl piskefløde
1,5 dl creme fraiche 38%
Salt
Peber

Smelt smørret i en tykbundet gryde (gerne i støbejern) og brun kødet her i. Skær rodselleri i små tern på ca. 1,5 gange 1,5 cm. Tag kødet op ad gryden og læg det til side mens du bruner selleriet i smør og stegesky. Kom kødet tilbage i gryden. Lad det stå og simre mens du knuser enebær og peberkorn i en morter eller i en minihakker. 


Kom krydderier (enebær, peberkorn, laurbærblade og kanelstang), fløde og creme fraiche op til kødet. Rør rundt og bring det i kog.
Lad det simre i 30-45 minutter og smag til med salt og peber. 

Her er retten serveret med Blomkåls- og Broccolimos



lørdag den 6. september 2014

Kokos-Rabarber-Kanel kage


I dag - den første lørdag i september - er det International LCHF kage dag ... Det kaldte på en videreudvikling af min Kokos-Hindbær kage med Lemoncurd (findes også her på bloggen)


Kokos-Rabarber-Kanel kage (16 portioner)

5 æg 
1 dl fløde
100 g sukrin gold
75 gram Kokosfiber
25 gram kokosmel 
1 tsk bagepulver

Et par stilke rabarber skåret i mindre stykker eller 2 håndfulde frosne rabarber.

50 gram blødt smør
3 tsk kanel
3 tsk sukrin gold

Del æggene i blommer og hvider i hver deres skål og pisk hviderne stive. 
Pisk blommerne lyse og luftige med sukrin og rør derefter piskefløden i med en dejskaber. Vend de stive æggehviderne i æggemassen.
Bland Kokosfiber, kokosmel og bagepulver i en skål og vend det i æggemassen forsigtigt men grundigt, så det bliver til en ensartet masse.
Hæld dejen op i en kage form beklædt med bagepapir. Fordel dejen jævnt i formen.
Skyl rabarberne og skær dem i mindre stykker (3-4 cm) og fordel dem regelmæssigt ud over kagen - giv dem et lille tryk, så de kommer ned i dejen, men stadig har 3-4 millimeter over dejen.



Rør smør, kanel og sukrin gold sammen og fordel den i klatter (på linje) ud over kagen.


Tryk kanelsmørret ned i dejen med enden af en ske og kør skeen igennem dejen et par gange. 

Bag ved 180 grader i 17-20 minutter.

Server lun med creme fraiche 38%



søndag den 31. august 2014

Æg-latte ... på min måde


Min yndlingsmorgenmad på hverdage er blevet til denne gude-drik, som jeg i lang tid væmmedes ved tanken om... 

Men så prøvede jeg den (fulgte madbanditten.dk's anvisninger nøje) og faldt for den.

Ikke kun smagen, men også det den gjorde ved mig, mæthed og høj energi uden kulhydrater! Og så er det alle tiders hurtigret! Perfekt til at drikke på de hektiske hverdagsmorgener og som base inden weekend morgen/formiddags træning.

Der er en del tips og triks til den perfekte og varme latte:

1. Tag ægget ud af køleskabet aftenen før, så det ikke er is-koldt!

2. Kog en masse vand og varm blender-glasset og glas op mens du gør klar til at tilberede latten.

3. Er du salmonella-nervøs, så skold ægget ved at sænke det i en skål med lidt af det kogende vand i 10 sekunder. En sideeffekt af det er, at ægget bliver en lille smule mere lunt.

4. Lad altid din kokosolie stå ude - hvis du foretrækker smør så lad en portion stå ude sammen med ægget natten over.

5. Mens du brygger kaffen (hvad end det er stempel, filter, espresso, nespresso eller instant) kommer du alle øvrige ingredienser i blender glasset (som du har tømt for varm vand).

6. Lad kaffen køle ned til omkring 90 grader - bruger du en espresso eller kaffe maskine er kaffen brygget på denne temperatur og kan bruges med det samme!

7. Blend alle ingredienser på en gang ... I 30 sekunder!

8. Tøm først dit latte-glas for varmt vand, når du er klar til at hælde din latte op!

9. Nyd den frisk blendet :)

Enkel Æglatte

2 store æg
2 spsk kokosolie (eller smør)
2 tsk sukrin gold
2 dl stærk kaffe

Hæld det varme vand ud af stavblenderglasset og bryg kaffen.
Kom æg, kokosolie, og sukrin i glasset. Sænk stavblenderen ned over, hæld den friske kaffe i og blend med det samme!

Hæld det varme vand ud af dit latte glas (skal være et stort glas) og hæld æg-latten i glasset. 

Jeg bruger nespresso-maskine til at lave min kaffe og der findes gode stærke typer af kaffe ... for anden smag kan bruge kaffe med f.eks. vanille eller chokolade. Cafe Noir producerer nogle kapser til maskine, der både smager godt og er bedre for miljøet end nespressos egne aluminiums kapsler.

For variation laver jeg flere forskellige typer af æglatte - både med og uden kaffe: