bloglovin

Viser opslag med etiketten salat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten salat. Vis alle opslag

onsdag den 15. april 2015

Alternativ Coleslaw med Rygeost-Mayonnaise


Efter solen er begyndt at titte mere frem og fuglene kvidrer lysting er min lyst til sommermad drastisk stigende!

Og denne salat er et godt bud på det ultimative tilbehør på forårs- og sommerspisebordet, hvad end det er inde eller ude, til grillmad eller pandestegt, til fisk, fulg eller et godt stykke kød...

Alternativ Coleslaw med Rygeost-Mayonnaise 

Coleslawen:
1/2 spidskål
1 lille fennikel
1 bundt radiser 
1 lille håndfuld frisk ramsløg (kan fint erstattes af forårsløg)

Snit alle ingredienser fint og blandt det godt sammen i en skål. Gem lidt af radiserne og ramsløg/forårsløg til at pynte med.

Rygeost-Mayonnaisen:
2 dl olie 
1 tsk sennep
1 tsk citronsaft
1/2 tsk salt
1 helt æg str M/L 
Friskkværnet peber
100-150 gram Rygeost (den fedeste du kan finde)

Kom olien op i et stavblender-glas. Jeg bruger den smagsneutrale rapsolie. Den er godt nok meget rig på omega-6, som vi får så rigeligt af ... Men den smager altså bedst i mayo.
Tilsæt sennep, citronsaft, salt og peber og slå til sidst ægget ud og lad det falde ned på bunden af stavblender-glasset. Sænk stavblenderen ned over ægget og blend. Først i korte stød, dernæst mens du kører stavblenderen op og ned i glasset så det blandes grundigt. Processen tager max. 1 minut og mayo'en får en salatmayonnaise-agtig konsistens.

Vend rygeosten i mayonnaisen og smag den til.

Pynt coleslawenes et par klatter mayo oh top af med pynt (små radiser/radiser i både og lidt fintsnittet ramsløg/forårsløg). 

Server resten af Rygeost-Mayonnaisen ved siden af som ekstra dressing/kold sauce. 

Her serveret med smørstegt Rødspætte:





lørdag den 14. marts 2015

Broccolisalat med Radiser


Broccolisalat med Radiser 

200 gram bacon i tern
500 gram broccoli
1 bundt radiser
1 lille rødløg
2 dl græsk yoghurt (10%)
0,5 dl piskefløde
2 tsk sukrin gold
2 tsk hvidvinseddike 
0,5 tsk salt
Peber

Steg baconen sprødt og stil det til afkøling.
Del broccolien i små buketter, skær radiserne i mindre stykker og hak rødløget fint.
Læg lidt bacon, radisestykker og rødløg tilside til at pynte den færdige salat med.
Rør en dressing af græsk yoghurt, piskefløde, sukrin, eddike, salt og peber.

Bland grøntsager, bacon og dressing sammen og pynt evt. med lidt bacon, rødløg og radise. 

søndag den 15. februar 2015

Bønnesalat med ristede sesamfrø


Bønnesalat med ristede sesamfrø (4 personer)

500 gram grønne bønner (frosne)
3 spsk sesamfrø
2 tsk balsamico eddike 
3 tsk olivenolie
Salt og peber

Kog vand i en elkedel, kom de frosne bønnerne i en skål, drys lidt salt og hæld det kogende vand over og lad bønnerne stå i ca. 15 minutter (eller til de er al dente/har lidt bid).

Kom dem i et dørslag og skyld dem med koldt vand. Lad dem stå lidt, så det værste vand ryger fra. Kom dem derefter på et rent viskestykke og dup dem tørre. 

Rist sesamfrø på en varm pande til de for lidt farve.

Tag en frysepose - hæld bønnerne i og drys derefter de lune sesamfrø ned i posen, tilsæt eddike, olie, salt og peber. Ryst posen godt og lad salaten trække heri på køl til servering.






Glaskål-Fennikel salat med dild og citron


Sommer eller vinter, så er dette et super godt bud på en mættende og velsmagende salat, der passer til alt fra fisk til rød kød henover kylling. 

Den skal helst trække mindst en time ... Og kan sagtens laves aften før en picnic/middag.

Glaskål-Fennikelsalat med dild og citron (6 personer)

2 glaskål
2 fennikel
1 lille bitte rødløg
1 bundt dild
2 spsk citronsaft
2 spsk god olivenolie
En smule salt
Friskkværnet peber

Skræl glaskålen og skær toppen af fennikel, halver dem på den brede side og snit i ultra-tynde skiver med en skarp kniv.
Klargør løget og halver det og skær det i tynde skiver (halve løgringe).
Hak dilden groft.
Bland olie, citron, salt og peber godt sammen.

Find et fad eller en stor tallerken og arranger salaten i lag af 2 omgange: glaskål, fennikel, løg, dild, dressing, glaskål, fennikel, løg, dild, dressing.

Dæk salaten med husholdningsfilm og stil den på køl til den skal serveres.

lørdag den 22. november 2014

Tunsalat


Tunsalat (3-4 portioner) 

2 dåser tun i vand
3 spsk paprika mayonnaise 
3 spsk creme fraiche 38%
2 tsk tørret dild (eller 2 spsk frisk, hakket dild)
1 snack peber
1/3 agurk 
2 stængler blegselleri
6 tsk kapers (kan udelades)
Salt
Peber

8-12 hjertesalat blade (til servering)
12-24 semidried tomater (afhængig af størrelse til pynt)

Dræn vandet fra tunen og kom den i en skål. Hak i den med i gaffel, så den findeles. Tilsæt dild, mayonnaise, cremefraiche, salt og peber og rør rundt. Lad den hvile mens grøntsagerne gøres klar. 
Skyl snack-peber, agurk og blegselleri. Fjern kerner og strenge fra peberfrugten og kerner og den vandede midte fra agurken og skær dem i små tern. Skær blegselleri i tynde stykker. 
Kom grønsagerne op i en skål for sig og bland dem med kapers. 
Vend tunblandingen forsigtigt i grønsagerne.

Skyld hjertesalatblade og dup dem tørre. Fordel tunsalaten i bladene og pynt med semi-dried tomater. 



Server til frokost, til brunch, en let aftensmad, lille forret ... Eller tag med som samlesæt på madpakken.


lørdag den 8. november 2014

Som Tam Thai - falsk Papaya Salat



Som Tam Thai 2-4 personer

1 agurk
400 gram fintsnittet hvidkål (eller spidskål)
8 cherry tomater
3 fed hvidløg
1 rød chili (helt op til 10 stk afhængigt af hvor stærk du ønsker den)
4 spsk cashewnødder
2 spsk fiskesauce
3 spsk limesaft
1 spsk sukrin gold
5 spsk sesamolie

Riv agurken i lange strimler - evt. på en GEFU spiralizer. Snit hvidkålen fint. 
Rist nødderne på panden til de begynder at få lidt farve. Skær tomaterne i kvarte.
kom hvidløg og chili i en morter (hvis du ikke har en morter, så kom det i en minihakker). Stød det grundigt, tilsæt sukrin gold og knus det sammen med hvidløg og chili. Tilsæt derefter nødderne og stød videre.
Kom det hele i en stor frysepose og tilsæt fiskesauce, limesaft og sesamolie. Luk posen - ryst, ælt og mos det hele sammen. Det kan gøres med hænderne i en skål, men tag en frysepose eller plastikhandske på hånden for ikke at komme i alt for tæt kontakt med chilien (afhængigt af hvor meget du kommer i). Et tegn på at du er ved at være i mål er at tomaternes saft er mast godt ud i salaten.
Arranger salat og kød på et fad med frisk f.eks. frisk koriander eller thai basilikum og drys med lidt nødder over. 
Hvis du også har lyst til noget lunt tilbehør passer retten godt med let kogte grønne bønner vendt på panden ved høj varme i olie og sesamfrø. Suppleret med bønner og Lime-Blomkålsris, kan retten strække sig helt op til 6 personer og bliver mere "børnevenlig"

Retten er i sig selv ikke særlig fed ... Hvis i ikke skal have en fed dessert anbefaler jeg at man serverer rettet med en citron/lime og eller chili mayonnaise eller 1/2 avocado pr. person.

Jeg vil anbefale at man laver retten så mild som muligt, så alle kan være med... Lav syrlige chilier og server dem til, så kan vi chili-freaks selv skrue op for blusset

mandag den 20. oktober 2014

Hvid Fathead Pizza med "italiensk" salat


Jeg har prøvet mange pizzabunde af - og jeg synes enten de er bløde eller smager af marcipan ... Men den her er nem og sprød og tynd og STRIKS! 

Vælg selv dit fyld, men vær obs på at vælge ingredienser med lavt KH, hvis pizzaen skal forblive striks :)

Denne pizza version er en LCHF udgave af en skøn pizza min mand og jeg fik på vores Bryllupsrejse til Chicago.

Navnet på salaten refererer hverken til den kendte mayonnaise-salat med gulerødder og ærter, eller til særlige italienske ingredienser... Det er farverne der gør det: grøn, hvid, rød! 

Hvid Fathead Pizza med "Italiensk" Salat (4 personer)

Pizzabunden:
200 gram havarti (revet eller skåret i små tern)
80 gram flødeost
1 lille æg
1 dl Pofiber (har du ikke et lille æg, skal du tilsætte mere pofiber for at mætte dejen.

Tænd ovnen på 200 grader (varmluft).
Smelt osten (havarti+flødeost) i en skål i micro-ovnen (højeste effekt i 1-2 minutter) tag den ud hvert 30. sekund og rør den igennem. 
Når osten er smeltet tilsættes Pofiber og æg og massen røres godt sammen med ske.

Fordel dejen på en bageplade med bagepapir (gerne silikone), brug en dejskaber eller dine våde hænder.
Prik huller i dejen med en gaffel.
Bag i 7-8 minutter mens du gør fyld og pynt klar. Pizzabunden skal være brun/gylden og sprød i kanten



Fyldet:
100 gram grøn pesto
100 gram gedeost (kan erstattes af anden ost - F.eks blåskimmel eller mozzarella)
100 gram parmaskinke

Fordel pesto med en dejskaber på den forbagte bund. Bryd osten i mindre bidder og fordel den ud over pizzaen.
Læg skinkestykkerne i strimler over pizzaen.


Bag pizzaen færdig i 7-10 minutter 
Mens du laver salaten. 

"Italiensk" salat:
250 gram blomkål 
100 gram spinat
8 Cherrytomater 
4 spsk god olie
2 spsk hvid balsamico eddike

Skyl grøntsagerne, skær blomkålen ti mindre stykker, tomaterne i kvarte og tør spinaten i et rent viskestykke.
Kom det hele op i en skål, hæld olie og eddike på og vend salaten, så olien fordeles.

Pynt:
En håndfuld basilikum-blade
8 halve semidried Cherrytomater

Når pizzaen er færdig pyntes den med basilikum og de semidried tomater. Klip den i 4 stykker med en saks.










onsdag den 8. oktober 2014

Marineret Svinemørbrad Thai-style med Wanna-be Som Tam Thai



Jeg har boet i Thailand, mens jeg tog min sidste praktik i min uddannelse til pædagog. Jeg var der lidt over et halvt år som frivillig, når jeg siger at jeg har boet der er det fordi jeg gik all-in på kulturen ... især maden.
Denne ret er min LCHF udgave af den klassiske ret Papaya Salat ... Den skal lavet meget stærkt, men jeg laver min mild og tilsætter selv ekstra frisk chili, da min mand ikke kan tåle chili (ikke så godt, når man er halv-inder).
Husk man kan altid komme mere på - man kan ikke trække det ud af retten.
I Thailand kommes der også små tørrede rejer i ... og det ville jeg også komme i, hvis det skal være tilbehør til fisk.
Jeg serverer den i dag med svinemørbrad, men det kunne lige så godt være thai fiske dunser, laksesteak, kylling, and eller oksekød... 

Thai-marineret Svinemørbrad (4 portioner)


Kødet:

1 svinemørbrad
4 spsk Tamari soya
4 spsk sesamolie
2 spsk limesaft
2 tsk sukrin melis

Bland tamari, sesamolie, lime og sukrin godt og kom det i bunden af en frysepose. kom den hele mørbrad ned i, luk posen og masser marinaden ind i kødet. Lad den trække på køl i 1 time mens du tilbereder salat og evt. andet tilbehør.

Steg kødet i en gryde eller pande og vend den så den får farve jævnt - tilsæt marinaden lidt ad gangen så den ikke koger kødet, men glaserer det. Skær den i 0,5-1 cm tynde skiver og anret på salaten.

Salaten:

1 agurk
400 gram fintsnittet hvidkål (eller spidskål)
8 cherry tomater
3 fed hvidløg
1 rød chili (helt op til 10 stk afhængigt af hvor stærk du ønsker den)
4 spsk peanuts eller cashewnødder
2 spsk fiskesauce
3 spsk limesaft
1 spsk sukrin gold
5 spsk sesamolie

Riv agurken i lange strimler - evt. på en GEFU spiralizer. Snit hvidkålen fint. 
Rist nødderne på panden til de begynder at få lidt farve. Skær tomaterne i kvarte.
kom hvidløg og chili i en morter (hvis du ikke har en morter, så kom det i en minihakker). Stød det grundigt, tilsæt sukrin gold og knus det sammen med hvidløg og chili. Tilsæt derefter nødderne og stød videre.
Kom det hele i en stor frysepose og tilsæt fiskesauce, limesaft og sesamolie. Luk posen - ryst, ælt og mos det hele sammen. Det kan gøres med hænderne i en skål, men tag en frysepose eller plastikhandske på hånden for ikke at komme i alt for tæt kontakt med chilien (afhængigt af hvor meget du kommer i). Et tegn på at du er ved at være i mål er at tomaternes saft er mast godt ud i salaten.
Arranger salat og kød på et fad med frisk f.eks. frisk koriander eller thai basilikum og drys med lidt nødder over. 
Hvis du også har lyst til noget lunt tilbehør passer retten godt med let kogte grønne bønner vendt på panden ved høj varme i olie og sesamfrø. Suppleret med bønner og Lime-Blomkålsris, kan retten strække sig helt op til 6 personer og bliver mere "børnevenlig"

Retten er i sig selv ikke særlig fed ... Hvis i ikke skal have en fed dessert anbefaler jeg at man serverer rettet med en citron/lime og eller chili mayonnaise eller 1/2 avocado pr. person.

Jeg vil anbefale at man laver retten så mild som muligt, så alle kan være med... Lav syrlige chilier og server dem til, så kan vi chili-freaks selv skrue op for blusset
Sure chilier

2-3 røde og grønne friske chilier
2-3 spsk asiatisk vin eddike
1-2 tsk sukrin gold

Pisk eddike og sukrin sammen, skær chilierne i tynde skiver. Kom chilierne (med kerner) op i eddikelagen. Rør rundt og lad det trække min. 15 minutter før servering.

onsdag den 24. september 2014

Kålsalat


Kålsalat (4-6 portioner)

250 gram blomkål
250 gram rosenkål
250 gram rødkål 
1 dl hakket persille
½ dl hasselnøddeolie
1 spsk hindbær- eller hvidvinseddike
2 tsk sukrin
Salt 
Peber

Riv kålen groft og bland dem i en skål. Kom det meste af persillen i og fordel den i salaten. Pisk en vinegrette dressing sammen af olie, eddike, sukker, salt og peber. Vend den i salaten, drys med persille på toppen og lad den hvile i 15-20 minutter.