bloglovin

Viser opslag med etiketten Bolognese. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bolognese. Vis alle opslag

søndag den 7. december 2014

Bolognese


Det er en klassiker ... Og den er super børnevenlig ... Også i denne version, der er sprængfyldt med fint hakkede grøntsager.

Denne portion kan serveres som den er med strimlet squash (Squashgetti), pesto, semi-dried tomater og parmesan ...
eller blive til BÅDE en fathead pizza (opskrift her) OG en lasagne (opskrift her). 


Bolognese aka. Kødsauce 

1/2 dl god olie
50 gram smør
2-3 fed hvidløg
1 lille skalotteløg 
750 gram hakket oksekød
1/2 bundt blegselleri
1 stor porre (eller 2 små)
2 peberfrugter
1 squash
500 gram tomat passata (eller blendede flåede tomater)
1 spsk sukrin gold
2 spsk balsamico
2 tsk paprika
3 tsk oregano
3 tsk timian
Salt
Peber

Smelt smørret i den varme olie i en stor gryde. Hak hvidløg og løg fint i en minihakker og svits det i den varme olie.
Tilsæt kødet og brun det. Vend det periodisk mens du gør alle grøntsagerne klar. 
Rens grøntsagerne og hak dem fint i minihakkeren. Når kødet er brunet tilsættes alt det grønne og det steges med under omrøring - lad det simre i 5-10 minutter. Tilsæt tomat, sukrin, balsamico og krydderier. 
Lad simre i 30 minutter og smag til med salt og peber.
Kødsaucen skal ikke være vandet, men derimod skal meget af væsken koge ind - det giver den bedste smag ... Og den bedste konsisten.

torsdag den 4. december 2014

Fathead Pizza med Kødsauce


Fathead Pizza med Kødsauce (4 stk)

Dejen:

200 gram Havarti skåret i tern
75 gram flødeost
10 spsk Pofiber (svarer til 1,25 dl)
1 æg (str. M/L)


Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Smelt osten i microbølgeovnen ved højeste effekt i 2 minutter. Tag skålen ud hvert 1/2 minut og rør igennem. 
Osten kan også smeltes over et vandbad.
Når osten er smeltet og rørt til en ensartet masse tilsættes Pofiber og æg.


Rør det let sammen og tag det derefter op og ælt med våde hænder til en ensartet masse.


Pres dejen ud på en bageplade med våde håndflader. Prik huller med en gaffel og forbag i 7-8 minutter (til pizzabunden er gylden. 

Mens den bager forbereder du fyldet.

Fyldet:

1 rest kødsauce 
1 frisk mozzarella skåret i tynde skiver (kan erstattes af Mascarpone)

Varm Kødsaucen op og lad den koge lidt ind - det er vigtigt at den ikke har for meget væske, da pizzaen bliver for sjappet.

Tag pizzabunden ud og fordel den varme kødsauce ud over den i et tyndt lag. Fordel tynde skiver af mozzarella ud over Kødsaucen og bag færdig i ovnen - 8-10 minutter.


Pynt med små klatter af Pesto og et par semi-dried tomater. Server med en grøn salat.