Dette er en klasisk mormor-ret som kan serveres til hverdag og som gæstemad.
Retten er nem at gå til og kræver ikke meget forberedelsestid.
Mørbradbøffer med Champignon og Porre i Flødesauce (4 portioner)
50 gram smør
1 svine mørbrad
250 gram champignon
1 porre
2 dl fløde
1 dl creme fraiche
salt
peber
Tænd ovnen på 120 grader
Puds de fleste sener af mørbraden og skær den i 2 cm tykke bøffer.
Drys dem med friskkværnet peber og smelt smøret på en glohed pande.
Brun bøfferne på panden mens champignoner skyldes og skæres i halve og porren renses og skæres i 1 cm tykke ringe.
Når bøfferne er brunes på begge sider lægges de i et ildfast fad.
Champignoner kommes på den varme pande i stegesmøret fra mørbraden. Når de er brunede tilsættes porrerne, steg videre i 3-5 minutter og tilsæt fløde og creme fraiche. Smag til med salt og peber og hæld det hele over mørbrad bøfferne.
Sæt dem nederst i ovnen i ca. 15 minutter mens du laver tilbehøret ... en god salat og Blomkålsmos.
Sæt dem nederst i ovnen i ca. 15 minutter mens du laver tilbehøret ... en god salat og Blomkålsmos.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar