bloglovin

Viser opslag med etiketten kylling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kylling. Vis alle opslag

søndag den 7. december 2014

Ostegratineret kylling med bacon og fløde


Ostegratineret Bacon Kylling (4 portioner)

4 kyllingebryst fileter 
8 skiver bacon
Smør til stegning
2 dl piskefløde
1 rød peberfrugt
8 blommetomater 
1 lille skalotteløg 
1 dl revet ost

Tænd ovnen og sæt den til 200 grader. Pak hvert kyllingebryst ind i bacon ved at vikle det om kyllingen. 
Smelt smørret på en pande og steg kyllingen 5 minutter på hver side ved relativt høj varme.
Skær peberfrugt og tomat i mundrette bidder og løget i fine skiver.
Læg kyllingen i et passende ildfast fad på række og smid grøntsagerne på panden i stegefedtet. 
Hæld fløden i fadet, fordel grøntsagerne mellem og rundt om kyllingebrysterne og drys osten over.

Sæt fadet på en rist midt i ovnen og steg i 20 minutter...

Server med Hvidløgsbønner, blomkålsmos, squashgetti eller smørstegt hvidkål/spidskål. 

tirsdag den 25. november 2014

Fathead pizza med kylling og mozzarella


Det er nok sunket ind hos jer, der kigger med i mit køkken: jeg er forgabt i fathead og valget var ikke svært i dag, da jeg stod med en rest kylling fra i søndags... Den kunne have endt som Ceasar salad ... Eller kylling i karry... Eller fyld i en wrap... Men tada: det blev en pizza...

Fathead egner sig til de fleste rester eller indkøb... Kyllingen kan erstattet med parmaskinke, Pestoen med olie rørt med hvidløg, mozzarellaen kan være hvilken som helst ost... Men det var det her jeg havde på køl: en grøn pesto fra Lidls køledisk, der nærmede sig sidste anvendelsesdato, en halv kylling stegt i ovn, en bøffelmozzarella med trøffel fra Lidls DeLuxe serie... Og så mit evige glas med hjemmelavede semidried tomater. 

Total vinder kombination!

Fathead Pizza med Kylling og Mozzarella (4 portioner)

Dejen:

200 gram Havarti skåret i tern
80 gram flødeost
1 dl Pofiber
1 æg (str. M/L)


Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Smelt osten i microbølgeovnen ved højeste effekt i 2 minutter. Tag skålen ud hvert 1/2 minut og rør igennem. 
Osten kan også smeltes over et vandbad.
Når osten er smeltet og rørt til en ensartet masse tilsættes Pofiber og æg.


Rør det let sammen og tag det derefter op og ælt med våde hænder til en ensartet masse.


Pres dejen ud på en bageplade med våde håndflader. Prik huller med en gaffel og forbag i 7-8 minutter (til pizzabunden er gylden. 

Mens den bager forbereder du fyldet.

Fyldet:

1 bæger pesto (150 gram)
1/2 stegt kold kylling 
1 bøffel mozzarella 
12 halve semidried tomater

Pil kyllingekødet af skroget i mindre strimler. Skær osten i mindre stykker (12-16 stykker).

Tag pizzabunden ud, smør den med Pestoen med en dejskaber. Fordel kyllingen og osten ud over pizzaen og bag den færdig i 8-10 minutter.

Pynt den varme pizza med tomaterne og server med en enkel grøn salat.






tirsdag den 4. november 2014

Kyllinge Crispy strips - næsten som på KFC... Bare bedre


Der er meget få ting jeg savner af mad som LCHF'er ... Men der er en "guilty pleasure" jeg godt kan få mundvand af at tænke på... KFC's Crispy Stripes ... Sprød kylling, med et touch af krydderier... 

Men jeg kan ikke tåle det skidt for der er hvede og majs og only-good-knows-what i ... Måske er det derfor de er så hemmelige omkring den opskrift!?

Her er mit bud på endnu en omgang fast-food på den sunde måde... Og de er ikke kun blevet lige så gode som originalen. De er blevet BEDRE! 

Kyllinge Chrispy Strips (3-4 portioner)

350-400 gram kyllinge inderfilet
2 æg
75 gram knuste flæskesvær (uden fedtkant)
2 spsk revet fint parmesan ost
4 tsk paprika 
1 tsk Chipotle chili (eller røget paprika)
Frisk kværnet peber

Rapsolie 

Skær inderfileterne igennem på tværs en gang, så de bliver lange og slanke.
Pisk æggene sammen i en dyb tallerken.
Bland "rasp" af de knuste flæskesvær, parmesan og krydderier i en anden dyb tallerken.



Dyp kyllingestrimlerne i æg en ad gangen og rul dem i "raspen". Læg dem på en skærebræt når de er blevet raspet. Hæld masser af rapsolie i en pande (ca. 1 cm) og varm den op. 
Kom er enkelt stykke kylling i for at fornærme, hvornår olien er varm nok.

Læg alle kyllingestykkerne i og vend dem periodisk til de er sprøde og gyldenbrune.

Server med grøntsager og Mayo til dip

Serveringsforslag:

Med Kålsalat og Karry-Mayonnaise med frisk rosmarin i. 



søndag den 12. oktober 2014

Søndags Kylling på Fransk




Jeg elsker mad, der passer sig selv blot man lige har masseret og krammet lidt på den... Det gør denne ret, som også kunne hedde pesto kylling med bagte grøntsager... Men herhjemme hedder den: 

Søndags Kylling på Fransk (4 portioner) 

8 kyllinge lår
100 g. rød pesto
4 spsk rapsolie 
6 fed hvidløg
1 aubergine, skåret i kvarte stænger på langs og derefter i 1 cm tykke skiver
1 squash, skåret i to halve stænger på langs og derefter i 1 cm tykke skiver
800 gram blomkål og/eller romanesco kål
100 gram smør
8 Cherrytomater
100-200 gram kalamati oliven (kan udelades)
1 spsk balsamico
2 tsk sukrin
Salt
Peber

Tag en stor bradepande og læg kyllingen heri sammen med pesto og halvdelen af olien. Gnid pesto og olie godt ind i kyllingen. Fordel kyllingen jævnt på bradepanden. Skræd hvidløgs fedene og skær dem i halve og fordel dem sammen med aubergine og squash ud over kyllingen. 
Skyl blomkål og romanesco kål (kan laves af ren blomkål eller romanesco kålen kan erstattes af broccoli) og dem den i buketter. 
Fordel dem i bradepanden og vend det hele med hænderne ... Rod godt og grundigt rundt i det... fordel smørret (skåret i tern) ud over grøntsagerne. Fordel dem øverst på alt det grønne.

Sæt det i en kold ovn og tænd den - 200 grader - og steg det i 50 minutter. Tag blandingen ud halvejs... Vend grøntsagerne og kyllinge lårene.

Kom 2 spsk rapsolie, 1 spsk balsamico og 2 tsk sukrin i en skål og pisk det godt sammen. Skær tomaterne i halve og kom dem og oliven op til dressingen og vend det godt.



Når de første 50 minutter af stegetiden er gået hældes tomatblandingen over bradepanden og det hele steges sammen i ca. 15 minutter.

Bon appetit :)


tirsdag den 23. september 2014

Indisk Kylling i Karry


Dette er en af mine gamle yndlingsretter, her i LCHF udgave... Og den er ikke blevet rigere, tværtimod .... Retten passer godt til Citron Blomkålsris, Naan og Raita.

Indisk Kylling i Karry (6 portioner)

2 dl piskefløde
2 dl creme fraiche 38 % eller græsk yoghurt (10%)
2 spsk frisk revet ingefær
2 fed revet/presset/finthakket hvidløg
1-2 tsk sambak oelek (kan udelades, hvis retten ønskes mild)
600-700 gram kyllinge bryst skåret i mundrette stykker
2 tsk karry
2 tsk gurkemeje
1 tsk knust spidskommen
1 tsk tørret koriander
1 dl rapsolie
150 gram frisk spinat (kan udelades)
50 g ristede mandelflager (kan udelades)

Kom fløde, cremefraiche/yoghurt, ingefær, hvidløg og sambak oelek i en stor skål. Tilsæt kyllinge stykkerne og rør godt rundt. Dæk skålen til og lad kyllingen trække mens du tilbereder blomkålsris (evt. Citron Blomkålsris). 
Kom olien i en tykbundet gryde og varm den op, tilsæt kryderierne og lad dem "brænde af" (bruse op) i olien.
Tilsæt kylling og marinade og rør rundt, skru ned på middel varme og lad retten simre (uden låg) i 15-20 minutter til kyllingen er helt tilberedt (test et stykke ved at skære det over). Rør i retten med jævne mellemrum.
Tilsæt spinaten, bland den i og lad den simre med i 5 minutter.

Rist mandelflagerne på en varm og tør pande. Tilsæt de fleste i retten og gem lidt til at drysse på ved servering. 





tirsdag den 26. august 2014

Kylling i Cheddar-Fløde sauce

Her serveret med frisk agurkepasta (skal ikke koges) lavet på denne her:
http://www.coolstuff.dk/Veggie-Twister
Det hele er toppet med parmesan og semidried tomater.

4 portioner

25 g smør
2 spsk olie
1 spsk paprika (med top)
4 kyllingebryster skåret i mundrette bidder
1 lille skalotteløg hakket
2 fed hvidløg hakket
1 rød peber skåret i tern
1 courgette skåret i kvarte skiver
2½ dl piskefløde
140 gram revet cheddar
Salt og peber

Smelt smører på en tykbundet pande og kom olien i. Kom paprikaen, løg og hvidløg på panden og svits det. Kom kyllingen i og brun det. Herefter kommet grøntsagerne i og der røres rundt.
Kom fløden i en lille gryde og giv den er opkog - held osten i lidt ad gangen og lad det smelte i fløden under omrøring.
Smag saucen til med salt og peber og hæld den på panden - giv hele retten et lille opkog og rør rundt for at samle sovsen med stegefedtet.