bloglovin

fredag den 28. november 2014

Mandelkugler ... Gammeldags "kransekage"





Mandelkugler (20 stk.)

250 gram hjemmelavet sukkerfri Marcipan
75 gram sukrin 
2 spsk finthakkede smuttede mandler 
1 æggehvide
1 spsk rosenvand

1 æg til pensling 
1 smuttet mandel pr. kugle til pynt
Mørk smeltet chokolade til at dyppe bunden af kuglen i

Tænd ovnen på 175 grader. 
Smuldr/riv marcipanen fint i en skål. Knus sukrinen i minihakkeren og bland det med de finthakkede mandler, æggehviden og rosenvand i en anden skål. Ælt marcipanen og de øvrige ingredienser sammen til en ensartet masse.

Tril massen til 20 kugler (eller form dem som små kransekage-stykker), sæt dem på en bageplade med bagepapir, pensl dem med det sammenpiskede æg og tryk 1-2 mandler ned i toppen, eller 3-4 mandler på siden, af hver kugle.




Bag i 12 minutter til de er gyldne.



Smelt mørk chokolade i et vand bad og dyp kuglerne deri så bunden dækkes af chokoladen - stil dem på en tallerken dækket med plastfolie og stil dem på køl.




Marcipan uden sukker og æg


Jeg elsker marcipan - grov, såvel som fin i teksturen ... Men den må ikke være for sød og der skal kun være æg i, hvis den skal bages ... 

Jeg er ved at være helt klar til at fyre nogle julegodter af med denne skønne sag.

Marcipan (ca. 500 gram)

300 gram mandelmel (enten købt ikke affedtet eller meget finthakkede, smuttede mandler)
1 1/2 dl vand
75 gram sukrin 

Kom mandelmelet op i en skål.
Kog vand og sukrin i ca. 5 minutter.
Rør/ælt det varme sukrin-vand i mandelmelet med en ske - lidt ad gangen. Pres sammen i en fryse pose og læg på køl. 


Mælkefri Karrysuppe


Karry + Suppe = dobbelt op på varme i den kolde tid.

I denne version er den mælkefri og kogt + blendet med bacon. Den skal sagtens spædes op med fløde og baconen kan sagtens udskiftes med kalkunbacon, drysses på i stedet eller helt udelades. 

Karry suppe (4-6 personer)

4 spsk god olie eller smør
2-4 spsk karry (afhængig af hvor stærk du ønsker suppen)
2 fed hvidløg
150 gram bacon
1/2 blomkål
1 squash
1 gul peberfrugt
1/2 rodselleri 
Salt
Peber
Vand 

Evt. Hakket rød chili og/eller creme fraiche rørt med fløde til servering.

Kom olie, hvidløg og karry i gryden lad det skumme op. 
Tilsæt bacon i mindre stykker. Brun baconen.
Skær blomkål, squash, peberfrugt og rodselleri i mindre stykker og svits dem med de øvrige ingredienser. Tilsæt vand, så det lige dækker grøntsagerne og bring suppen i kog, tilsæt salt og peber.
Lad den koge i 10-15 minutter og blend det til en ensartet masse med en stavblender.
Smag evt. til med lidt ekstra salt, peber og karry.

Mandel a l'amande - LCHF "Ris a l'amande"


Julen er på vej og jeg har været meget i tvivl om hvorvidt jeg skal tænderne i ægte Ris a l'amande juleaften eller ej... For helt ærligt så tiltaler hytteost- og/eller chiagrøds-tanken mig ikke.

Så jeg har forsøgt mig frem til denne version, der er lavet på afkølet Mandel-Morgengrød ... 

Mandel a l'amande (6 portioner)  

1 portion kold Mandel-Morgengrød
1/2 vaniliestang eller 1/4 tsk vaniljepulver 

75 gram groft hakkede smuttede mandler
1/2 vaniliestang eller 1/4 tsk vaniljepulver 
2 spsk sukrin 
6 dl piskefløde

Kog mandelgrøden med 1/2 vaniliestang inden den nedkøles. Hvis du står med en rest kold mandelgrød uden vanilje tilsat kommer du blot kornene fra denne halve vaniljestang i sammen med resten af vaniljen senere i processen.

Smut mandlerne ved at lade dem stå i blød i kogende vand i 7-10 minutter, hæld dem i en sigte og skyld dem med koldt vand og smut/tryk dem ud af deres skal. Læg dem på et viskestykke og dup dem tørre. Hak dem groft med kniv eller i en mini-hakker.

Knus sukrin med vaniljen i en mini-hakket og vend blandingen og de hakkede mandler i den kolde grød.

Pisk fløden til skum og vend grødblandingnen deri lidt ad gangen ... stop når du når frem til din favorit konsistens. 

Server med LCHF Rabarber Marmelade, LCHF Bærsymfoni Marmelade eller sukkerfri råsyltede kirsebær.





Creme Brulée LCHF-style


Så er den her - min absolutte favorit dessert ... Og så er den tilmed striks!

Creme Brulée (4 portioner)

4 æggeblommer
5 spsk sukrin gold
1 vaniljestang
3,5 dl piskefløde
2 spsk vand

1 spsk sukrin til at brænde af på toppen 

Giv sukrin gold og vaniljekorn en hurtig tur i minihakkeren. Pisk blandingen i æggeblommerne. Bland piskefløde og vand sammen og rør det i æggemassen.
Kom blandingen gennem en sigte og fordel dem i 4 skåle - bag dem midt i ovnen ved 125 grader i ca. 35 minutter. 
Cremen må IKKE koge op under bagningen, men bevare en glat overflade og stadig skælve, når den er færdig.

Stil cremene på køl i minimum 4 timer  - UDEN AT DÆKKE DEM TIL med folie eller andet.



Lige inden servering drysses de kolde cremer med sukrin og de brændes med en gasbrænder så sukrinen smeltes og karameliseres.






Server med det samme. Mens den karameliserede sukrin stadig har er sprødt knæk i overfladen.



Creme Bruléen kan laves i flere varianter: med lakrids, med rabarber marmelade i bunden, med en kombination af lakrids og rababer, med kanel drys på toppen, med bærsymfoni marmelade i bunden eller med lidt instantkaffe i cremen inden den bages.







Mandel-Morgengrød



Det kolde og mørke morgener er landet og så savner vi (især min mand) havregrød til morgenmad... Men den går ikke på LCHF!

Dette er et godt alternativ: fløjelsblød og velsmagende mandel morgengrød, der ikke tager mange minutter at lave. 

Mandel Morgengrød (1 portion)

25 gram smør
8-10 spsk mandelmel (ikke affedtet!!!)
1 æg (str. M/L)
1 dl piskefløde (eller mandelmælk/kokosmælk)
1 knivspids salt 

Smelt smørret i en lille gryde. Tag gryden af blusset/varmen og pisk halvdelen af mandelmel i det smeltede smør.
Pisk ægget i (hvis du laver flere portioner grød, pisk da æggene i et af gangen). Tilsæt halvdelen af fløden og rør det godt sammen. Tænd for blusset og tilsæt det sidste fløde og det sidste mandelmel under omrøring. 
Lad grøden simre til den er kogt tykbog grødagtig og smag til med en smule salt.

Grøden kan serveres med kold fløde, hakkede nødder og bær eller med smørklat og kanel-sukrin.

tirsdag den 25. november 2014

Fathead pizza med kylling og mozzarella


Det er nok sunket ind hos jer, der kigger med i mit køkken: jeg er forgabt i fathead og valget var ikke svært i dag, da jeg stod med en rest kylling fra i søndags... Den kunne have endt som Ceasar salad ... Eller kylling i karry... Eller fyld i en wrap... Men tada: det blev en pizza...

Fathead egner sig til de fleste rester eller indkøb... Kyllingen kan erstattet med parmaskinke, Pestoen med olie rørt med hvidløg, mozzarellaen kan være hvilken som helst ost... Men det var det her jeg havde på køl: en grøn pesto fra Lidls køledisk, der nærmede sig sidste anvendelsesdato, en halv kylling stegt i ovn, en bøffelmozzarella med trøffel fra Lidls DeLuxe serie... Og så mit evige glas med hjemmelavede semidried tomater. 

Total vinder kombination!

Fathead Pizza med Kylling og Mozzarella (4 portioner)

Dejen:

200 gram Havarti skåret i tern
80 gram flødeost
1 dl Pofiber
1 æg (str. M/L)


Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Smelt osten i microbølgeovnen ved højeste effekt i 2 minutter. Tag skålen ud hvert 1/2 minut og rør igennem. 
Osten kan også smeltes over et vandbad.
Når osten er smeltet og rørt til en ensartet masse tilsættes Pofiber og æg.


Rør det let sammen og tag det derefter op og ælt med våde hænder til en ensartet masse.


Pres dejen ud på en bageplade med våde håndflader. Prik huller med en gaffel og forbag i 7-8 minutter (til pizzabunden er gylden. 

Mens den bager forbereder du fyldet.

Fyldet:

1 bæger pesto (150 gram)
1/2 stegt kold kylling 
1 bøffel mozzarella 
12 halve semidried tomater

Pil kyllingekødet af skroget i mindre strimler. Skær osten i mindre stykker (12-16 stykker).

Tag pizzabunden ud, smør den med Pestoen med en dejskaber. Fordel kyllingen og osten ud over pizzaen og bag den færdig i 8-10 minutter.

Pynt den varme pizza med tomaterne og server med en enkel grøn salat.






lørdag den 22. november 2014

Tunsalat


Tunsalat (3-4 portioner) 

2 dåser tun i vand
3 spsk paprika mayonnaise 
3 spsk creme fraiche 38%
2 tsk tørret dild (eller 2 spsk frisk, hakket dild)
1 snack peber
1/3 agurk 
2 stængler blegselleri
6 tsk kapers (kan udelades)
Salt
Peber

8-12 hjertesalat blade (til servering)
12-24 semidried tomater (afhængig af størrelse til pynt)

Dræn vandet fra tunen og kom den i en skål. Hak i den med i gaffel, så den findeles. Tilsæt dild, mayonnaise, cremefraiche, salt og peber og rør rundt. Lad den hvile mens grøntsagerne gøres klar. 
Skyl snack-peber, agurk og blegselleri. Fjern kerner og strenge fra peberfrugten og kerner og den vandede midte fra agurken og skær dem i små tern. Skær blegselleri i tynde stykker. 
Kom grønsagerne op i en skål for sig og bland dem med kapers. 
Vend tunblandingen forsigtigt i grønsagerne.

Skyld hjertesalatblade og dup dem tørre. Fordel tunsalaten i bladene og pynt med semi-dried tomater. 



Server til frokost, til brunch, en let aftensmad, lille forret ... Eller tag med som samlesæt på madpakken.


torsdag den 20. november 2014

Madpandekager med Mexikansk Twist


Disse Madpandekager er lavet, så de passer til æggefasten, men kan sagtens spises på almindelig LCHF ... Med hakket kød, tomat, agurk og avocado... 

På æggefasten skal de blot have lidt ekstra revet cheddar og hakket koriander og/eller persille over.

Madpandekager med Mexikansk Twist (2 stk)

2 store æg
2 spsk chilimayo 
2 spsk vand
Paprika
Spidskommen
Salt 
Peber

60 gram friskrevet rød cheddar ost til drysning

Smør til stegning

Frisk persille eller koriander til pynt

Blend alle ingredienser (på nær ost og smør) sammen og varm smørret på en mellem str. pande (gerne en tefalbelagt crepespande).

Hæld halvdelen af dejen på panden og skru lidt ned for blusset. Når pandekagen er stivnet vendes den og den friskbagte side drysses med lidt under halvdelen af den revne ost (ca. 25 gram). Lad det smelte på pandekagen mens den anden side steges færdig.

Fold pandekagen midt på og læg den på en tallerken. 
Gentag processen med den sidste halvdel dej og 25 gram ost mere. 

Når begge pandekager er færdige drysses de med de sidste 10 gram ost og hakket persille/koriander. 



mandag den 17. november 2014

Bulletproof Kaffe


Bulletproof kaffe er en fabelagtig fedtkilde .
Når smør og kokosolie blendes med kaffen bliver den lys, luftig og cremet ...

Bulletproof Kaffe 

2 dl kaffe
1/2 spsk kokosolie
1/2 spsk smør

Blend kokosolie, smør og frisklavet kaffe med en stavblender. 

Oste Pops


Der er ingen grund til at købe dyre ostechips som Grock og andre typer... Du kan lave dem selv. 


Jeg har købt 3 typer hvidskimmelost i Lidl  - fremgangs måden er den samme:

Ostepops

150 gram fast hvidskimmelost 

Fordel osten i 3 portioner a 50 gram. Skær osten i mindre stykker og fordel dem på et stykke bagepapir.

Kom dem i microbølgeovnen i 3 minutter pr. portion køl dem af og kom dem i en lufttæt beholder. Opbevar dem tørt. 

mandag den 10. november 2014

Æglatte med instant kaffe


Hvis du følger min blogs facebook side: You Lose Some - i køkkenet med LCHF og min Instagram profil @sissetrolle har du nok bemærket at jeg har testes instant kaffe med smag i min æglatte.

I første omgang blev det med Café Noirs tre smagsvarianter: hasselnød, karamel og chokolade ... Og de sidste par dage har jeg kombineret smagene og blandt andet nået frem til en nutella og en guldkaramel version. 


Rent kvalitetsmæssigt synes jeg ikke café Noirs er helt i top. Smagen har en tendens til at blive lidt for syntetisk og balancen mellem smagstilsætning og kaffens bitterhed er ikke helt i vinkel. Men skal jeg placere de tre på en hitliste, hvor nummer et er mest balanceret og autentisk og nummer 3 er mindst, så ser det sådan ud:

1: hasselnød
2: chokolade 
3: karamel

Karamellen egner sig til gengæld enormt godt i en fudge.

Når jeg har tømt mine glas har jeg tænkt mig at kaste mig over at teste Littles forskellige instantkaffer - jeg har smagt deres chokolade trøffel og den var meget velafbalanceret.

Nå, men nu til selve latten... 

Der er en del tips og triks til den perfekte og varme latte:

1. Tag ægget/æggene ud af køleskabet aftenen før, så det ikke er is-koldt!

2. Kog en masse vand og varm blender-glasset og glas op mens du gør klar til at tilberede latten.

3. Er du salmonella-nervøs, så skold ægget ved at sænke det i en skål med lidt af det kogende vand i 10 sekunder. En sideeffekt af det er, at ægget bliver en lille smule mere lunt.

4. Lad altid din kokosolie stå ude - hvis du foretrækker smør så lad en portion stå ude sammen med ægget natten over.

5. Mens du brygger koger mere vand til kaffen, kommer du alle øvrige ingredienser i blender glasset (som du har tømt for varm vand).

6. Blend alle ingredienser på en gang ... I 30 sekunder!

7. Tøm først dit latte-glas for varmt vand, når du er klar til at hælde din latte op!

8. Nyd den frisk blendet :)

Æglatte med instant kaffe

2 store æg
2 spsk kokosolie (eller smør)
1 tsk sukrin gold
3-4 tsk instant kaffe - se variationer nederst på denne side
2 dl kogt vand

Hæld det varme vand ud af stavblenderglasset og bryg kaffen.
Kom æg, kokosolie/smør og sukrin i glasset. Sænk stavblenderen ned over, hæld det kogte vand i og blend med det samme!

Hæld det varme vand ud af dit latte glas (skal være et stort glas) og hæld æg-latten i glasset. 



For variation laver jeg flere forskellige typer af æglatte med instant kaffe:

Erstat den almindelige instant kaffe med følgende smagsvarianter 

Hasselnød 4 tsk instant kaffe med hasselnød

Karamel 3 tsk instant kaffe med karamel

Chokolade 3 tsk instant kaffe med chokolade smag

Guldkaramel 1,5 tsk instant kaffe med karamel og 1,5 tsk instant kaffe med chokolade

Nutella 1,5 tsk instant kaffe med hasselnød og 1,5 tsk instant kaffe med chokolade

ToffeeNut 1,5 tsk instant kaffe med karamel og 1,5 tsk instant kaffe med hasselnød

Toffifee 1 tsk instant kaffe med hasselnød, 1 tsk instant kaffe med karamel og 1 tsk instant kaffe med chokolade 







søndag den 9. november 2014

Jule-Fudge med Brunkagekrydderi




Julen er på vej med hastige skridt og jeg er ved at have styr på både menu og guf, så jeg kan køre en ren LCHF-jul.

Den her fudge er med garanti en del af menuen juleaften.


Jule Fudge med Brunkagekrydderi  (24-30 stykker)


125 g smør
3 spsk sukrin gold
2 1/2 dl piskefløde
1 lækker fed vaniljestang

10 gram brunkagekrydderi 

Evt. Revet appelsinskal til at drysse over som pynt.

Kom smør, sukrin og piskefløde i en lille gryde, bring det i kog - flæk vaniljestangen og kom den i gryden. Lad massen koge i alt fra 30-60 minutter afhængig af grydensstørrelse, jo større diameter, desto hurtigere koger fudgemassen ind.

Sluk for blusset, når massen er tyk og brunlig og dufter af karamel.

Tag vanlijestangen op ad gryden og pisk brunkagekrydderiet i.

Hæld fudgen op i en passende form beklædt med husholdningsfilm og drys evt. fintrevet appelsin skal henover.

Lad den stå og dampe lidt af på køkkenbordet og stil den på køl uden at overdække den. Efter 30-45 minutter kan du dække den. Lad den stå på køl i minimum 5 timer ... men husk, jo længere den står, desto fastere sætter den sig. Jeg synes den er optimal at skære efter 12+ timer.

Skær den i mundrette stykker.

Opbevar på køl.


Fudge med Instant kaffe med karamel-smag


Jeg købte stort ind af instant kaffe med karamel-smag den anden dag ... Og jeg var ikke så vild med den i min æglatte, som jeg forventede. Til gengæld er den perfekt til fudge. 

Det er ren voksen-guf 


Kaffe-Karamel Fudge (24-30 stykker)


125 g smør
3 spsk sukrin gold
2 1/2 dl piskefløde
1 lækker fed vaniljestang

4-5 tsk instant kaffe med karamelsmag

Kom smør, sukrin og piskefløde i en lille gryde, bring det i kog - flæk vaniljestangen og kom den i gryden. Lad massen koge i alt fra 30-60 minutter afhængig af grydensstørrelse, jo større diameter, desto hurtigere koger fudgemassen ind.

Sluk for blusset, når massen er tyk og brunlig og dufter af karamel.

Tag vanlijestangen op ad gryden og pisk instant kaffen i massen ... det behøver ikke røres helt ud, da det giver en fin og "plettet" effekt.

Hæld fudgen op i en passende form beklædt med husholdningsfilm.

Lad den stå og dampe lidt af på køkkenbordet og stil den på køl uden at overdække den. Efter 30-45 minutter kan du dække den. Lad den stå på køl i minimum 5 timer ... men husk, jo længere den står, desto fastere sætter den sig. Jeg synes den er optimal at skære efter 12+ timer.

Skær den i mundrette stykker.

Opbevar på køl.



Frøknækbrød - tyndt og sprødt... og uden æg!


Jeg spiser sjældent LCHF bagværk efterhånden ... Derfor er knækbrød som dette utroligt velegnet at bage, da det holder sig godt og længe! Og så smager det skønt.

Jeg synes ofte af LCHF knækbrød bliver for tykt, for blødt og for grynet ... Og det kommer også nogle gange til at smage lidt for meget af æg... Det gør dette ikke, da ægget erstattes af effekten af hørfrø, chiafrø og psylliumfrø, der bliver æggehvide-agtige af at stå i blød i ny-kogt vand.

Kan du ikke få fat i psylliumfrø kan du erstatte disse af halvt chia- og halvt hørfrø. 

Og du kan krydre det som det behager dig fra plain, til kanel over variationer med forskellige urter, chili eller flagesalt.

Frøknækbrød (2 bradepander)

90 gram solsikkefrø
75 gram sesamfrø
60 gram græskarkerner
55 gram hørfrø
50 gram Psyllium frø (hele loppefrø)
30 gram chiafrø
3 spsk olie
4 dl kogende vand
Krydderi efter behov

Tænd ovnen på 150 grader varmluft. Bland alle ingredienser sammen og lad det stå og trække i ti minutter til det bliver lettere slimet i konsistensen.



Beklæd 2 bageplader med bagepapir og fordel massen i to lige store portioner på hver sin plade. Fordel dejen jævnt med en dejskaber. 
Brug spidsen af dejskaberen til at "skære" massen i 16-20 stykker på hver bradepande - det gør dem lettere at dele i jævne stykker. 



Bag i 40-45 minutter og lad den stå og køle af før du knækker dem fra hinanden og kommer dem i en egnet dåse.

lørdag den 8. november 2014

Som Tam Thai - falsk Papaya Salat



Som Tam Thai 2-4 personer

1 agurk
400 gram fintsnittet hvidkål (eller spidskål)
8 cherry tomater
3 fed hvidløg
1 rød chili (helt op til 10 stk afhængigt af hvor stærk du ønsker den)
4 spsk cashewnødder
2 spsk fiskesauce
3 spsk limesaft
1 spsk sukrin gold
5 spsk sesamolie

Riv agurken i lange strimler - evt. på en GEFU spiralizer. Snit hvidkålen fint. 
Rist nødderne på panden til de begynder at få lidt farve. Skær tomaterne i kvarte.
kom hvidløg og chili i en morter (hvis du ikke har en morter, så kom det i en minihakker). Stød det grundigt, tilsæt sukrin gold og knus det sammen med hvidløg og chili. Tilsæt derefter nødderne og stød videre.
Kom det hele i en stor frysepose og tilsæt fiskesauce, limesaft og sesamolie. Luk posen - ryst, ælt og mos det hele sammen. Det kan gøres med hænderne i en skål, men tag en frysepose eller plastikhandske på hånden for ikke at komme i alt for tæt kontakt med chilien (afhængigt af hvor meget du kommer i). Et tegn på at du er ved at være i mål er at tomaternes saft er mast godt ud i salaten.
Arranger salat og kød på et fad med frisk f.eks. frisk koriander eller thai basilikum og drys med lidt nødder over. 
Hvis du også har lyst til noget lunt tilbehør passer retten godt med let kogte grønne bønner vendt på panden ved høj varme i olie og sesamfrø. Suppleret med bønner og Lime-Blomkålsris, kan retten strække sig helt op til 6 personer og bliver mere "børnevenlig"

Retten er i sig selv ikke særlig fed ... Hvis i ikke skal have en fed dessert anbefaler jeg at man serverer rettet med en citron/lime og eller chili mayonnaise eller 1/2 avocado pr. person.

Jeg vil anbefale at man laver retten så mild som muligt, så alle kan være med... Lav syrlige chilier og server dem til, så kan vi chili-freaks selv skrue op for blusset

fredag den 7. november 2014

Fathead Pizza med Squash, Bacon og Mascarpone


Den sprødeste pizza har set dagens lys - eller rettere månens skær! 

Hvid Pizza a la "Kartoffel" Pizza som man kun kan få i Pizzalandet Italien. Bare uden de forjættede kartofler.

Fathead Pizza med Squash, Bacon og Mascarpone (4 stk)

Dejen:

200 gram Havarti skåret i tern
80 gram flødeost
1 dl Pofiber
1 æg (str. M/L)


Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Smelt osten i microbølgeovnen ved højeste effekt i 2 minutter. Tag skålen ud hvert 1/2 minut og rør igennem. 
Osten kan også smeltes over et vandbad.
Når osten er smeltet og rørt til en ensartet masse tilsættes Pofiber og æg.


Rør det let sammen og tag det derefter op og ælt med våde hænder til en ensartet masse.


Pres dejen ud på en bageplade med våde håndflader. Prik huller med en gaffel og forbag i 7-8 minutter (til pizzabunden er gylden. 

Mens den bager forbereder du fyldet.

Fyldet:

1/2 dl olivenolie
2 fed hvidløg
1 stor håndfuld frisk spinat
1/2 Squash skåret i 5 cm tynde skiver og stegt i smør på panden 
5 skiver bacon skåret i halve og stegt på panden.
150 gram Mascarpone
1 spsk frisk hakket Rosmarin (kan erstattes af tørret)

Steg squash og bacon let på panden. Bland olie og presset hvidløg i en lille skål. Hak rosmarin. Skyld spinaten.


Tag pizzabunden ud, hæld hvidløgsolien over og fordel med en pensel. Drys spinat bladende over og fordel squash og bacon jævnt herover. Læg små klatter Mascarpone på pizzaen med en teske. 
Drys med rosmarin og bag færdig i ovnen - 8-10 minutter.


Server med tomatsalat med frisk mozzarella. 

tirsdag den 4. november 2014

Oprydnings Omelet - i LeKué form til microbølgeovnen


Det er måske lige flot nok at kalde resultatet en omelet. Udseendet minder mest om en æggekage, men smagen fejler intet.

Ved et tilfælde faldt jeg over denne silikoneform fra LeKué på tilbud. Nu har jeg brugt den en del gange og er og bliver begejstret ... Især ift. Madpakke med på job de dage, der ikke er rester nok - eller blot så få rester at det ikke er nok i sig selv - indtil videre er det blevet lige lækkert uanset hvilken rest, der var på spil. Alt fra indisk kylling til lidt pyt i pande... Og når man har noget lækkert med, så skal man dele!? 

Den er lavet til mikrobølgeovn, kan gå i opvaskemaskine og kan bruges som omelet-madkasse... Den ser sådan ud:


Hermed viral deling af et lille fif om en nem og hurtigt måde at få klaret morgenmad, frokost eller aftensmad - dagens anledning indeholdende en lille rest ost, en smule smørstegt pandegrønt og en ensom kålpølser til overs fra vores søndags middag.

4-minutters Omelet (1 person) 

1 dl smørstegt grønt i tern (lidt rodselleri, lidt blomkål og lidt squash)
1 stegt pølse skåret i tern
1 spsk fint revet parmesan ost
2 æg
2 spsk piskefløde
Salt
Peber
evt. krydderi/krydderurter


Vær obs på at der er en over- og en underside på formen. LeKué mærket skal være ØVERST, når den lukkes! 

Kom fyldet i bunden af formen.

Pisk ost, æg, krydderier og fløde sammen og fordel det over fyldet.


Luk formen og sæt den i mikrobølgeovnen og giv den højeste effekt i 2 minutter. Vend formen og giv den 30 sekunder mere.

Nyd den lun eller kold.

Den kan godt varmes op i mikrobølgeovn, hvis du tager den med som madpakke og har den mulighed på job/skole