bloglovin

Viser opslag med etiketten brunch. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten brunch. Vis alle opslag

lørdag den 18. oktober 2014

Kanelpandekager med kanelsmørsovs


Æggefasten har gjort mig temmeligt opfindsom - disse pandekager er gode og velsmagende. De egner sig generelt til LCHF enten som morgenmad eller snack. Du kan læse mere om æggefasten her.

Kanelpandekager med kanel-smørsovs (20 mini pandekager, 10 små eller 4 store)

Pandekager:

4 store æg (eller 5 små)
3 spsk vand
1 spsk kokosolie
1 tsk sukrin gold
1/2 tsk kardemomme
1/2 tsk vaniljepulver
1 tsk kanel

Blend alle ingredienser og steg på en slip-letpande. Rør jævnligt rundt i æggemassen, da krydderierne bundfalder.



Smørsovs:

3 spsk smeltet (og gerne klaret) smør
2 tsk kanel
1 tsk sukrin gold (kan udelades)

Smelt smøret (kan gøres i microen - 30 sekunder på max. styrke)
Tilsæt sukrin og kanel og rør rundt.




lørdag den 6. september 2014

Brunch ... med det hele


I dag afholdt jeg surprise brunch for en kær veninde, der i den grad trængte til at mærke at dem hun har tæt på i sit liv elsker hende og sætter pris på hende.

Hun er hvede-allergiker og kan heller ikke tåle tomater og mørk chokolade. Det passer fint ind i mit LCHF univers og hendes venner er heldigvis med på den værste også når det gælder mad... Alle bidrog og tog noget med (af det der ikke var striks LCHF og også noget der var). På bordet var der juice, frugt, hommus, grøntsager, oliven, ungarsk paprika pesto, palæobrød, forkogte og smørstegte kålpølser, speltbrød og friskbagt grovbrød. Meget af det var ikke for mig... Men jeg lod mig ikke friste!

Jeg servede følgende - som du kan finde i andre indlæg i min blog.

Hytteost-pandekager med bærcreme





Til dessert fik asti med to slags kage:

Hindbær kage med Lemoncurd


Rabarber-Kanel Kage


Bacon-Ægge Muffin


Til brunch, frokost eller morgenmad er dette en genial måde at servere bacon og æg i fin forening...
Opskriften her er på 12 muffins.

Bacon-ægge Muffin

25 gram smør
1/4 courgette
1/4 rød peber
1 lille løg
1 fed hvidløg
12 skiver bacon
12 æg (str. S/M)
60-70 gram revet cheddar
Salt 
Peber

Skær grønsagerne i små tern. Smelt smørret på en pande og pres hvidløget og bland med det smeltede smør. Svits grøntsagerne til løgene er klare og krydr let med salt og peber.
(Kan gøres aftenen før du skal bruge dine muffins) 

Find en muffin form med 12 fordybninger frem (gerne silikone) - tag en skive bacon og "mål" omkransen. Klip den overskydende ende af og klip resten af baconnen til.
Beklæd muffinformen med en skive bacon rundt i kanten og endestykket i bunden.


Fordel grøntsagerne i bunden af formen (ca. 2 tsk i hver). Slå æggene ud - et af gangen - og kom et æg med hel blomme i hver form.


Fordel derefter den revne cheddar ud over blommerne og kværn peber hen over.

Bag ved 180 grader i 12-15 minutter. 

Server lune.



Hytteost Pandekager med bærskum


Der er ikke noget nyt i denne opskrift. Alle LCHF'ere kender den... Verdens nemmeste at lave. Alsidig: morgenmad, brunch, snack, mellemmåltid eller erstatning for blinis hvis du undlader at bruge vanilje pulver og sukrin.
Her er mit bud på en standard opskrift til 1 person. Du ganger bare op! Skal retten serveres som tilbehør til en brunch er der ikke behov for så mange...
Pandekagerne er egnet til køl, frys og genopvarmning.

Standard opskrift til 1 person:

100 g hytteost 4%
2 æg (str M/L)
1 tsk sukrin gold
1/4 tsk vaniljepulver
Revet skal fra en kvart citron (eller en halv lime)
10 g smelter smør
1 spsk fiberhusk

Blend alle ingredienserne til en ensartet masse. Varm en slip-let pande op (gerne en blinis pande) og steg pandekagerne.
Server med creme fraiche 38% rørt med vaniljepulver eller bærskum (se opskrift nedenfor)


Bærskum (2 personer)

2 spsk frosne bær
1 tsk sukrin gold
1 dl piskefløde

Tø bærene op i microbølgeovnen og lad den koge lidt op. Rør sukrinen i og lad det ståbis køle af mens du tilbereder pandekagerne. 
Pisk flødeskummen og vend bærerne i med en dejskaber.

Hvis du har friske bær kan du komme dem direkte på pandekagerne, mens de steger og servere en klat helt almindelig flødeskum til.