bloglovin

mandag den 8. september 2014

LCHF Flødeis med Nøddekrokant


Jeg havde fået købt dobbelt så meget fløde som jeg skulle bruge i sidste uge, derfor stod jeg i dag med 1 liter piskefløde med sidste holdbarhedsdato i dag... 

Jeg hader madspild - det er dyrt og dumt ... Så jeg måtte have gang i isfabrikken og det endte ud i denne liberale (pga. nødder) udgave:


LCHF Flødeis med Nøddekrokant

Til Nøddekrokanten:
150 gram sukrin gold
1 dl vand
150 gram blandede nødder (F.eks. Mandler+Hasselnødder+Cashewnødder)

Til ismassen:
6 æggeblommer
75 gram sukrin gold
1 tsk vaniljepulver
6 dl piskefløde

Til Nøddekrokanten:
150 gram sukrin gold
1 dl vand
150 gram blandede nødder (F.eks. Mandler+Hasselnødder+Cashewnødder)

Hak nødderne groft med en skarp kniv.
Opløs sukrinen i vandet i en lille gryde og bring det langsomt til kogepunktet. Lad det koge lidt ind - temperaturen skal helst ligge på 120 grader i et par minutter.
Vend nødderne i sukkermassen og hæld det ud på bagepapir på en bradepande. Skum massen sammen til en rektangel på ca. 15 gange 27 cm. Lad det køle af. Hak nøddekrokanten i mindre stykker når den er kold.

Pisk æggeblommer, sukrin og vaniljepulver lys og luftig i en skål. 
Kom piskefløden i en tykbundet gryde og giv den et opkog. Hæld fløden langsomt ned i æggemassen mens du pisker.
Når æg og fløde er pisket godt sammen hældes massen tilbage i gryden. Ismassen varmes langsomt op under omrøring til den tyknes. Den må ikke blive for varm og tykne. Et godt trick er at røre med en træske og trække den op af ismassen og tage den af varmen, når ismassen "hænger ved" skeen. Hæld massen tilbage i skålen og stil den til afkøling.
Når massen er kold nok kommes den i en ismaskine.
Når isen har konsistens som soft-ice tilsætter du nøddekrokanten. 
Derefter kommer du den i en lufttæt plastbøtte (ca. 1 1/2 liter) og kom i fryseren til den skal bruges. 

Hvis du ikke har en ismaskine kan du komme ismassen i fryseren, tage den ud og røre i den hver halve time. Når den minder om soft-icei konsistensen tilsætter du nøddekrokant og rører igennem. Denne proces tager et par timer. Men det er besværet værd. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar