bloglovin

søndag den 9. november 2014

Jule-Fudge med Brunkagekrydderi




Julen er på vej med hastige skridt og jeg er ved at have styr på både menu og guf, så jeg kan køre en ren LCHF-jul.

Den her fudge er med garanti en del af menuen juleaften.


Jule Fudge med Brunkagekrydderi  (24-30 stykker)


125 g smør
3 spsk sukrin gold
2 1/2 dl piskefløde
1 lækker fed vaniljestang

10 gram brunkagekrydderi 

Evt. Revet appelsinskal til at drysse over som pynt.

Kom smør, sukrin og piskefløde i en lille gryde, bring det i kog - flæk vaniljestangen og kom den i gryden. Lad massen koge i alt fra 30-60 minutter afhængig af grydensstørrelse, jo større diameter, desto hurtigere koger fudgemassen ind.

Sluk for blusset, når massen er tyk og brunlig og dufter af karamel.

Tag vanlijestangen op ad gryden og pisk brunkagekrydderiet i.

Hæld fudgen op i en passende form beklædt med husholdningsfilm og drys evt. fintrevet appelsin skal henover.

Lad den stå og dampe lidt af på køkkenbordet og stil den på køl uden at overdække den. Efter 30-45 minutter kan du dække den. Lad den stå på køl i minimum 5 timer ... men husk, jo længere den står, desto fastere sætter den sig. Jeg synes den er optimal at skære efter 12+ timer.

Skær den i mundrette stykker.

Opbevar på køl.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar