bloglovin

fredag den 28. november 2014

Creme Brulée LCHF-style


Så er den her - min absolutte favorit dessert ... Og så er den tilmed striks!

Creme Brulée (4 portioner)

4 æggeblommer
5 spsk sukrin gold
1 vaniljestang
3,5 dl piskefløde
2 spsk vand

1 spsk sukrin til at brænde af på toppen 

Giv sukrin gold og vaniljekorn en hurtig tur i minihakkeren. Pisk blandingen i æggeblommerne. Bland piskefløde og vand sammen og rør det i æggemassen.
Kom blandingen gennem en sigte og fordel dem i 4 skåle - bag dem midt i ovnen ved 125 grader i ca. 35 minutter. 
Cremen må IKKE koge op under bagningen, men bevare en glat overflade og stadig skælve, når den er færdig.

Stil cremene på køl i minimum 4 timer  - UDEN AT DÆKKE DEM TIL med folie eller andet.



Lige inden servering drysses de kolde cremer med sukrin og de brændes med en gasbrænder så sukrinen smeltes og karameliseres.






Server med det samme. Mens den karameliserede sukrin stadig har er sprødt knæk i overfladen.



Creme Bruléen kan laves i flere varianter: med lakrids, med rabarber marmelade i bunden, med en kombination af lakrids og rababer, med kanel drys på toppen, med bærsymfoni marmelade i bunden eller med lidt instantkaffe i cremen inden den bages.







2 kommentarer:

  1. Jeg er lige nødt til at spørge; 125 grader i varmluft eller normal ovn? Jeg tog normal ovn, men synes ikke rigtig de havde fået nok, så jeg var nødt til at give dem lidt længere..

    SvarSlet