bloglovin

søndag den 22. februar 2015

LCHF Müsli Boller


Denne opskrift bliver til 16 små lækre boller men kan også bages som 8 store boller - så skal de blot bages i lidt længere tid.

De smager godt med smør og ost... 

LCHF Müsli Boller (16 stk) 

4 æg (str. M/L)
200 gram græsk yoghurt 10%
100 gram havarti
50 gram smør
2 spsk fiberhusk
2 tsk bagepulver
1 spsk sukrin gold
1 knivspids salt
60 gram hjemmelavet morgendrys (kan erstattes af en blanding af kerner, frø og lidt hakkede nødder)
1,5 dl pofiber
1,5 dl affedtet sesammel

1 æg til pensling
evt. lidt morgenknas til at drysse over



Kom æg, græsk yoghurt, havarti (brækket i mindre stykker) og smør (skåret i små tern) ned i en skål. Blend det til en ensartet masse. Tilsæt fiberhusk, sukrin, salt og bagepulver og blend det igennem en gang mere. Tilsæt morgendrys og Pofiber og rør det sammen. Tilsæt sesammel lidt ad gangen. Rør/ælt grundigt sammen - gerne på en røremaskine.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Lad dejen hvile på et skærebræt i i 5 minutter mens ovnen bliver varm og du pisker et æg sammen til penslingen.
Del dejen i 16 lige store dele med en våd kniv og form den til 16 boller med fugtige hænder.
Læg dem på en beklædt bageplade og pensl dem med lidt æg på toppen.
Bages nederst i ovnen i ca 18 minutter til de er gyldne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar