bloglovin

lørdag den 24. januar 2015

Fastelavnsboller


"Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have..."

Jeg har altid elsket fastelavnsboller fyldt med creme og flødeskum... Og det er faktisk noget af det eneste der kan få mig til at trykke næsen flad mod ruden ... Og en sjælden gang trodse gluten-intolerance og diverse diæter.

Men nu behøver jeg ikke længere gå på kompromis med helbred og blodsukker påvirkning ... For med afsæt i LCHF har jeg udviklet disse fastelavnsboller, der både mætter og smager skønt.


Fastelavnsboller (8 store, 16 mini eller 32 micro)

Fastelavnsbollerne laves i 4 trin: 



  1. Lav først kagecreme - du kan lave flere forskellige varianter.
  2. Mens cremen køler ned bages bollerne.
  3. Mens bollerne køler ned piskes flødeskum, laves glasur og forberedes pynt.
  4. Det hele samles i festlig forening.


Kagecreme

1 lækker fed vaniljestang (eller en tsk vaniljepulver med top)
3 spsk sukrin gold
2 tsk Johannesbrødkernemel 
3 dl piskefløde
2 æggeblommer (str. L)

1 dl piskefløde mere

Flæk vaniljestangen og skrab alle kornene ud med en urtekniv.
Kom dem i en minihakker/kaffekværn med sukrin gold og knus dem sammen til vaniljen er godt fordelt og sukrin er pulveriseret. Har du ikke en minihakker eller kaffekværn, kan du udskifte sukrin gold til sukrin melis og blande det grundigt sammen med bagsiden af en ske i en skål.
Tilsæt Johannesbrødkernemel og giv det en tur mere i hakkeren så det blandes godt sammen.

Kom blandingen i en lille gryde og tilsæt fløden men du pisker og pisk æggene i et af gangen. Tænd for blusset på middelvarme og varm langsomt op under omrøring. Cremen skal kun lige ramme kogepunktet, så er den færdig - du kan se det ved at det bliver en stiv creme, der slipper gryden når du pisker. 

Pisk den igennem og kom den i en kold beholder og blend den sidste dl fløde i så cremen samler sig og bliver helt blød og ensartet. Stil den på køl 1 times tid uden at være dækket til.

Den er klar til brug, når den er kølet helt ned 

Du kan lave flere varianter af cremen

Kaffecreme: 
opløs 3-4 tsk instant kaffe i 2 tsk vand og blend det med i cremen i den blendning med fløde inden nedkøling 

Kakaocreme: 
opløs 1-2 spsk bagekakao i den sidste dl piskefløde sammen med 2 tsk vand og blend det med i blendningen inden nedkøling

Citroncreme: 
tilsæt skallen af 1 øko citron sammen med æggene mens cremen varmes 

Søde boller

2 æg (str. M/L)
1 dl vand
200 gram græsk yoghurt
100 gram havarti
50 gram smør
3 spsk fiberhusk
2 tsk bagepulver
0,5 tsk salt
2 spsk sukrin gold
0,5 tsk kardemomme
2 dl pofiber
1 dl mandelmel (ikke affedtet)

1 æg til pensling

Kom æg, vand, græsk yoghurt, havarti (brækket i mindre stykker) og smør (skåret i små tern) ned i en skål. Blend det til en ensartet masse. Tilsæt fiberhusk, sukrin, kardemomme og bagepulver og blend det igennem en gang mere. Tilsæt Pofiber og rør det sammen. Tilsæt mandelmelet lidt ad gangen. 
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Form dejen til en rektangulær klump og lad hvile på et skærebræt i i 5 minutter mens ovnen bliver varm og du pisker et æg sammen til penslingen.
Del dejen i 8/16/32 lige store dele med en våd kniv og form den til 8/16/32 boller med fugtige hænder.
Læg dem på en beklædt bageplade og pensl dem med lidt æg på toppen.
Bages midt i ovnen i til de er gyldne:

Alm str 20-24 minutter,
Mini str 18-20 minutter,
Micro 15-17 minutter.

Flødeskum

2,5 dl piskefløde

Pisk flødeskummet luftigt og fast (dog ikke til smør).

Glasur

1 bæger pasteuriseret æggehvide
5 spsk sukrin melis

Kom sukrin melis op i en skål og hæld æggehviden i lidt ad gangen til du synes om konsistensen ... 
Jeg bruger ikke et helt bæger ... 

Samling af fastelavnsbollerne



En klassisk fastelavnsbolle med vaniljecreme og flødeskum samles på følgende måde:

Bollen deles 



Derefter drysses en blanding af sukrin melis og vanilje pulver over toppen og 1 spsk. Vaniljecreme smøres ud på bunden - helt fladt langs kanterne og med top på midten



Flødeskum kommes i en sprøjtepose eller i en plastpose, hvor der er klippet et lille hul i bunden. Der sprøjtes en ring langs kanten af bollen




Den øverste del af bollen holdes over underdelen let på skrå med den ene hånd, mens den anden hånd sprøjter creme ind i bollen - så toppen kommer til at hvile på flødeskummen.



Samling af en fastelavnsbolle med vaniljecreme og bærsymfoni - opskrift HER - (eller anden sukkerfri syltetøj) sker på følgende måde:

Bollen halveres - på toppen kommes der 2 tsk glasur, der fordeles let på toppen af bollen med undersiden af en teske. Der smøres 1 spsk vaniljecreme på bunden af bollen (som beskrevet ovenfor) og der sluttes af med en klat bærsymfoni på midten af bollen og lav en ring af flødeskum med sprøjteposen. Drys med frysetørrede bær på glasuren.



Bollen samles som den klassiske fastelavnsbolle ovenfor.



Hvis du ønsker at lave fastelavnsboller med citroncreme, kakaocreme eller kakaocreme gør du som med fastelavnsboller med syltetøj - du udelader blot syltetøjet og bruger den ønskede creme. 

Den med citron pyntes med lidt revet citronskal.

Den med kakao pyntes med lidt revet mørk chokolade.

Den med kaffe drysses med en smule instant kaffe på toppen. 


8 kommentarer:

  1. Mums Sisse de skal da klart prøves elsker din blok

    SvarSlet
  2. Lyder så lækre - men hvor får man johannesbrødsmel - har aldrig set eller hørt om det? Kan det evt erstattes af noget andet ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver svært med andet Marianne. Mir bedste bud er Husblads ...

      Du kan få det i de fleste helsekostbutikker ... og på nettet :)

      Slet
    2. Så må jeg bare af sted og få det købt - jeg vil have fastalavnsboller 🎭

      Slet
    3. Du kan købe det i Helsam, evt bestille det hjem til den lokale butik.

      Slet
  3. De ser virkelig lækre ud.
    Tror du, at pofiber evt. kan skiftes ud med mere fiberhusk? Eller er der noget andet, som kan bruges i stedet for?

    SvarSlet
    Svar
    1. pofiber er den primære ingrediens og det der giver bollen struktur, den kan desværre ikke erstattes af husk. Det vil smage mærkeligt og strukturen vil ikke være det samme

      Slet