bloglovin

onsdag den 21. januar 2015

Omelet med cheddar og rød peber


Fyldig brunch, hurtig frokost eller nem aftensmad til en?

Eller fyldt med avocado og salat og et måltid for to?

Det tager kun ti minutter, kræver ikke de store armbevægelser i køkkenet, men resultatet er velsmagende, enkelt og mættende.

Omelet med cheddar og snackpeber (1-2 personer)

3 æg (str. L)
1/2 dl piskefløde
Salt
Peber
10-15 gram smør 
50 gram revet cheddar
1 rød snackpeber (ca. 80 gram)

Pisk æg, fløde, salt og peber godt sammen til en ensartet masse... Og så lige lidt til a hemmeligheden bag en let og luftig omelet er at den er pisket godt og grundigt igennem.

Smelt smøret på en teflon belagt pande, gerne en crepes pande.

Hæld æggemassen ud på panden og skru lidt ned for varmen - til middel temperatur. Riv osten og skær den røde snackpeber i tynde ringe.

Fordel den revne ost jævnt ud den endnu ikke helt stivnede ostemadse og læg skiverne af peberfrugt på den ene halvdel af omeletten. 


Lad omeletten stege lidt videre. Fold den og løft den over på en tallerken. Pynt med salat og server med Aïoli, Chili mayonnaise eller shawarma-chili.

Skal måltidet mætte til to kan du supplere med en lille avocado skåret i tynde skiver. 

Selvom avocado er en liberal spise i LCHF øjemed, så vi tilføjelsen af en lille avocado på ca. 80 gram ikke gøre stor skade - måltidet vil fortsat indeholde under 5 gram KH pr. hundrede gram. 


søndag den 11. januar 2015

Morgenmadspandekager med kanelflødeskum



Morgenmadspandekager med kanelflødeskum (2 personer)

Pandekager:
200 g hytteost 4% (eller 4,5%)
4 æg (str L)
2 tsk sukrin gold
1/2 tsk vaniljepulver
Revet skal fra 1 øko citron
1/2 tsk bagepulver 
25 g smeltet smør
2 spsk kokosolie 
2 spsk fiberhusk

Blend alle ingredienserne til en ensartet masse. Varm en slip-let pande op (gerne en blinis pande) og steg pandekagerne.

Kanelflødeskum 
2 dl piskefløde
1 tsk kanelpulver 

Pisk fløde stiv og bland kanelen i.





lørdag den 10. januar 2015

Lyn hurtig chokolade mousse


Romantisk middag for to eller tv-hygge med bedstevennen? 

Her har du lyn chokolademousse der tager 5 minutter at lave.

Denne opskrift er ikke striks LCHF - det er en umulighed lige så snart noget indeholder chokolade ... Men jo færre KH der er i den chokolade du bruger, desto mindre liberal bliver den.

Lyn chokolademousse

80 gram mørk chokolade (gerne 92%)
2,5 dl piskefløde 
4 tsk sukrin
1/4 tsk vaniljepulver (kan erstatte af 2 tak instant kaffe, 1/2 tsk kanel eller 1 tsk lakridspulver)

Evt. Lidt bær til toppen.

Smelt chokoladen i et vandbad (en skål over en lille gyde med kogende vand).
Pisk fløden til skum.
Når chokoladen er smeltet røres sukrin og vanilje (eller den anden smag du har valgt) ud i den varme chokolade. 
Vend chokoladen i flødeskum lidt af gangen.

Fordel i to små skåle eller dessertglas og pynt evt. Med fintrevet chokolade og/eller bær.

mandag den 5. januar 2015

Hvidløgs Mayonnaise (Aïoli)


Mayonnaise med et bid, der er god som dip, kold sovs og til at smørre på din LCHF burger...

Aïoli - hvidløgsmayonnaise 

2 dl olie
saften fra 1/2 citron
salt
2 fed presset hvidløg
1 stort økologisk æg

Først kommer du olie, citronsaft, salt og hvidløg ned i blenderglasset.
Så slår du ægget ud og lader det falde ned på bunden af glasset - hele ægget.
Sænk stavblenderen ned over blommen og blev til du ser den klare olie blive til hvid mayonnaise i bunden.
Stop-blend-stop-blend og kør en gang imellem blenderen op i glasset for at få det hele med.

Du kan læse mere om mit valg af råvare og fremgangsmåde her: 1-Minuts Mayonnaise

onsdag den 31. december 2014

Brownie



Denne kage smager bedst hvis den bages dagen før den skal spises ... Så trækker den sammen og gør sig bedre ... 

Brownie (16 stk)

100 gram mørk chokolade 
1 dl kaffe (nescafé eller alm.)
50 gram hasselnødder eller mandler
100 gram valnødder og/eller paranødder 
175 gram blødt smør
1 dl sukrin
5 æggeblommer
5 æggehvider

Tænd for ovnen på 180 grader varmluft.
Smelt chokolade i vandbad og lav kaffen.
Hak nødderne meget groft. Del æggene i hvider pg blommer.

Skær den bløde smør i tern og kom den i en skål sammen med sukrin og pisk det sammen. Når massen er jævn og luftig piskes blommerne i en af gangen. Her efter piskes den smeltede lune chokolade i massen og til sidst kaffen. Pisk det godt igennem.

Pisk herefter hviderne stive og vend den i dejen lidt efter lidt. Bland nødderne i til sidst og vend til massen er jævn.

Skal brownien bages i en springform lægges bagepapir i bunden og kanterne smørres med lidt blødt smør.
Skal den bages i silikoneform smørres denne med blødt smør.
Skal kagen bagen i en fast for af metal, glad eller stentøj skal den beklædes med bagepapir.

Kom kagen op i formen og bag midt i ovnen i 19-21 minutter. Tag kagen ud og lad den dampe af. Derefter dækkes den med film eller staniol (stadig i formen) og stilles køligt natten over (eller til den skal spises).

Skæres i 16 stykker og serveres med flødeskum.




mandag den 29. december 2014

Squashgetti Carbonara


Jeg har forsøgt mig en million milliard gange. Men det er bare aldrig blevet godt nok til at komme på bloggen ... 

Jeg ville allerhelst lave den helt uden fløde, for det var sådan gammel-far på den lille restaurant tilberedte den på det åbne komfur foran gæsterne, der sad tæt på klapstolene ved bordene med rød- og hvidternede duge og nøgne neonrør i loftet.

Men det bliver bare ikke rigtig godt på LCHF, for jeg kan ikke få hvidkålspastaen til at blive varm nok eller squashstrimlerne bliver for våde og slatne... Og uanset hvad bliver det mest som en slags vandet oste-røræg med udefiner bare grøntsager.

Så jeg er krøbet til fløde-korset ... Og i dag er det lykkes... Midt i Berlin på ferie skulle det ske! Og opskriften, den skives straks ned og forsøges genskabt hjemme i Danmark i det nye år.

Squashgetti Carbonara (2 personer)

1 squash 
25 gram smør
1 fed hvidløg
1 skalotteløg 
100 gram god bacon 
2 dl piskefløde
2 dl frisk revet mild ost (gouda, emmentaler eller havarti)
1 dl frisk revet parmesan 
2 æg

ekstra revet parmesan
frisk basilikum 
frisk kværnet peber 

Lav squashen til strimler med dit foretrukne redskab. Jeg har en Spiralix hjemme som jeg er glad for.

Hak løg, hvidløg og skær baconskiverne i mindre stykker. Kom smøret på en pande og smelt det. Svits først løg og hvidløg og tilsæt derefter bacon. Lad det svitse så det får farve, men ikke så det bliver for brunt og sprødt.

Mens det svitser kommes flødes i en gryde og det opvarmes langsomt under periodisk omrøring. Riv osten og kom den i gryden, når fløden koger. Skru ned for bluset og lad osten smelte i fløden mens du jævnligt pisker let i saucen.
Kom æggene i en skål og pisk dem sammen... Når oste-fløden massen er varm - men ikke koger - tilsættes æggene  mens det piskes. 

Varm saucen op lige inden kogepunktet og sluk for blusset. Tilsæt bacon, løg og hvidløg i saucen (gem evt. lidt til pynt) og vend det sammen med en gryde ske.

Fordel squashgettien på to dybe tallerkener og fordel den varme sauce herover. Pynt med lidt ekstra bacon, revet parmesan, frisk kværnet peber og lidt frisk basilikum.


Her er retten serveret på bedste ferie-vis med et glas knastør rødvin. Vin skal man holde igen med på LCHF men et enkelt glas til maden kan det godt blive til på en skøn feriedag.



onsdag den 24. december 2014

Marcipan med chokoladeovertræk


Står du med en rest hjemmelavet marcipan ... Eller har du lyst til at lave en hurtig snack ... Så lav dem her

Marcipan med chokoladeovertræk 

1 dl marcipan
75 gram mørk chokolade
1,5 tsk frysetørrede bær (kan udelades)

Tril marcipanen til små kugler med diameter som en en krone.

Smelt chokoladen i et vandbad, hak de frysetørrede bær og rør dem i den varme chokolade.

Tril marcipankuglerne i den varme chokolade en ad gangen og læg dem til afkøling på et stykke bagepapir. 


Stil dem koldt og opbevar dem i en lufttæt beholder på køl.