bloglovin

mandag den 25. maj 2015

Ny blog på eget site!


Så fik jeg endelig flyttet alle mine indlæg og sider til min helt egen blog! 

Jeg vil stille og roligt lukke for denne og for eftertiden vil al aktivitet være her:

lørdag den 23. maj 2015

Rabarber-Marcipan Crumble


Det er Rabarber-tid og jeg er superfan af denne lækre, strikse og alsidige grøntsag.

Her har du alletiders nemme dessert. Jeg bruger min egen hjemmelavede marcipan (sukkerfri selvfølgeligt), som du også kan finde her på min blog.
Hvis du ikke har tid til at lave den selv kan du erstatte den af en anden sukkerfri marcipan, eller en portion Crumble-dej mere.

Rabarber Marcipan Crumble

400 gram rensede rabarber skåret i 1 cm tykke skiver
2-3 spsk sukrin gold
1,5 tsk kanel

1/4 portion (ca. 125 gram) hjemmelavet sukkerfri marcipan 

50 gram blødt smør
50 gram mandelmel (finthakkede mandler)
50 gram kokosmel (revet kokos)
2-3 spsk sukrin gold
1/2 tsk vanilje pulver 

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Rens rabarberne, skær dem i skiver og kom dem i et ildfast fad og vend dem med sukrin og kanel.

Bryd marcipanen i mindre stykker og fordel det jævnt ud over rabarberstykkerne. 

Del smørret i mindre stykker, tilsæt mandelmel, kokosmel, sukrin gold og vaniljepulver og bland det godt med hænderne.

Fordel din Crumbledej over rabarber og marcipan og bag i ovnen i ca. 20 minutter nederst i ovnen.



Server med cremefraiche eller flødeskum.

tirsdag den 19. maj 2015

Blomkåls Pandebrød med Cheddar


I weekenden stod den på Broccoli Pandebrød - i dag blev opskriften tryllet til Blomkåls Pandebrød ... Og nøj, det var godt ... Også som "pølsebrød" til en ristet hotdog (se mere nederst i opslaget) 

Blomkåls Pandebrød (8-9 stk)

500 gram dampet blomkål (med stok)
1 dl fløde (kan erstattes med vand)
4 æg
1 tsk bagepulver
2 spsk fiberhusk
Salt 

2 dl revet cheddar (kan erstattes af andre oste)

Smør til stegning

Blend de dampede blomkåls buketter og stokken (det kan gøres i microovnen med lidt vand i bunden i 6 minutter) med fløde og æg.

Tilsæt bagepuvler, fiberhusk og salt og blend det jævnt. Tilsæt osten og vend det hele sammen.

Smelt smør på panden, kom et par store klatter dej på panden, form dem ved at trykke på dejen med bagsiden af en spiseske og steg gyldenbrune ved mellem-høj varme (vendes et par gange)

Spist dem lunt med det samme eller opbevar den på køl eller i fryser.

Tag den med på madpakken, byg en sandwich eller lav en lækker "hotdog" med en ristet pølse og en "falsk" remoulade af 3 spsk mayonnaise, 1/2 tsk gurkemeje, lidt finthakket rødløg og 1 1/2 spsk hjemmelavet Rabarber-Karry Chutney. 



Rabarber-Karry Chutney


Jeg savner Chutney ... Derfor har jeg længe pønset på en lowcarb chutney og nu hvor rabarbersæsonen er skudt igang er det oplagt at forsøge at gå den vej.

I går forærede en kollega mig 2 kg rabarber ... som hun havde skyllet og skåret i stykker! 

Den ene halvdel blev til Rabarber-Kirsebær Chutney ... Resten til denne!

Rabarber er en grøntsag med kun 3 gram kulhydrat pr. 100 gram - derfor er den perfekt i en lowcarb kostsammensætning.

Denne opskrift giver en mild sur-sød chutney - hvis den ønskes stærkere skal du tilsætte ekstra frisk chili og/eller karry under kogning.

Rabarber-Kirsebær Chutney (1 liter)

3 dl lagereddike 
40 gram sukrin plus
100 gram sukrin gold
10 gram finthakket frisk ingefær 
3 fed hvidløg (ca. 10 gram)
1 frisk grøn chili 
2 tsk peberkorn 
100 gram gul eller orange peberfrugt
800 gram rabarber (uden blade, rengjorte og skåret i stykker på 3-4 cm)

1 tsk atamon til chutney'en
2 tsk atamon til rensning af glassene 

Bring eddike og sukrin i kog.
Hak hvidløg, ingefær, chili og kom dem, karry og peberkornene op i den kogende eddike. 

Lad det simre mens du gør peberfrugt og rabarber klar.

Tilsæt peberfrugt og rabarber og bring det i kog, lad det koge svagt (til rabarberne er helt udkogte) i 25-30 minutter.

Mens chutney'en koger vasker du et par sylteglas (der tilsammen kan rumme en liter) og klargør dem ved at skylle dem med en blanding af 2 dl meget varm vand og 2 tsk atamon (ryst dem med låg på og hæld atamon-vandet videre til næste glas). Stil glassene på hovedet på et viskestykke til du er klar til at fylde dem med varm chutney.

Når chutney'en er kogt færdig tilsætter du en tsk atamon og rører grundigt.

Fordel din chutney i glassene, luk dem hårdt til. Lad dem stå og køle af på køkkenbordet et par timer. Derefter opbevares de på køl.

Chutney er godt til Indisk mad, til ost og kan også bruges som krydret syltetøj. 

Og så kan du lave en falsk remoulade ved at blande 3 spsk mayonnaise, 1/2 tsk gurkemeje og 1 1/2 spsk Rabarber-Karry Chutney 


Rabarber-Kirsebær Chutney


Jeg savner Chutney ... Derfor har jeg længe pønset på en lowcarb chutney og nu hvor rabarbersæsonen er skudt igang er det oplagt at forsøge at gå den vej.

I går forærede en kollega mig 2 kg rabarber ... som hun havde skyllet og skåret i stykker! 

På vej hjem fandt jeg desuden nogle fine Kirsebær som jeg spontant købte med henblik på at komme dem i dagens chutney-kogning.

Rabarber er en grøntsag med kun 3 gram kulhydrat pr. 100 gram - derfor er den perfekt i en lowcarb kostsammensætning.

Kirsebær indeholde 11 gram kulhydrat og bør derfor nydes i mindre mængder, da det er liberal LCHF - hvis du ønsker en striks chutney skal du derfor undlade disse i denne opskrift.

Denne opskrift giver en mild sur-sød chutney - hvis den ønskes stærkere skal du tilsætte ekstra frisk chili under kogning.

Rabarber-Kirsebær Chutney (1 liter)

3 dl lagereddike 
40 gram sukrin plus
100 gram sukrin gold
2 små skalotteløg (ca. 50 gram) 
3 fed hvidløg (ca. 10 gram)
1 frisk rød chili 
2 tsk peberkorn 
100 gram friske kirsebær (uden sten, i halve)
800 gram rabarber (uden blade, rengjorte og skåret i stykker på 3-4 cm)

1 tsk atamon til chutney'en
2 tsk atamon til rensning af glassene 

Bring eddike og sukrin i kog.
Hak løg, hvidløg, chili og kom dem og peberkornene op i den kogende eddike. 

Lad det simre mens du gør kirsebær og rabarber klar.

Tilsæt kirsebær og rabarber og bring det i kog, lad det koge svagt (til rabarberne er helt udkogte) i 25-30 minutter.

Mens chutney'en koger vasker du et par sylteglas (der tilsammen kan rumme en liter) og klargør dem ved at skylle dem med en blanding af 2 dl meget varm vand og 2 tsk atamon (ryst dem med låg på og hæld atamon-vandet videre til næste glas). Stil glassene på hovedet på et viskestykke til du er klar til at fylde dem med varm chutney.

Når chutney'en er kogt færdig tilsætter du en tsk atamon og rører grundigt.

Fordel din chutney i glassene, luk dem hårdt til. Lad dem stå og køle af på køkkenbordet et par timer. Derefter opbevares de på køl.

Chutney er godt til Indisk mad, til ost og kan også bruges som krydret syltetøj. 



søndag den 17. maj 2015

Broccoli Pandebrød


Ny favorit brød herhjemme: Broccoli Pandebrød - der helt sikkert også kan laves med blomkål ... 

Det kan bruges som tilbehør, til sandwich, til brunch eller morgenmad ... 

Broccoli Pandebrød (8-9 stk)

500 gram dampet broccoli (med stok)
1 dl fløde (kan erstattes med vand)
4 æg
1 tsk bagepulver
2 spsk fiberhusk
Salt 

2 dl revet ost 

Smør til stegning

Blend de dampede broccoli buketter og stokken (det kan gøres i microovnen med lidt vand i bunden i 6 minutter) med fløde og æg.

Tilsæt bagepuvler, fiberhusk og salt og blend det jævnt. Tilsæt osten og vend det hele sammen.

Smelt smør på panden, kom et par store klatter dej på panden, form dem ved at trykke på dejen med bagsiden af en spiseske og steg gyldenbrune ved mellem-høj varme (vendes et par gange)

Spist dem lunt med det samme eller opbevar den på køl eller i fryser.

Her som sandwich med Karry Mayonnaise, skinke, cheddar og hjertesalat.





Brunsviger Pandekage


Så fik jeg prøvet Fabrina Myllerups massive og velsmagende morgenmåltid ... Dog med et par justeringer ... 

Brunsviger Pandekage (1 person)

Pandekagen:
2 æg
2 spsk piskefløde (kan erstattes af vand/kokosmælk for en mælkefri version)
1 spsk vand
1 spsk smeltet smør
3 spsk kokosfibermel 
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk vaniljepulver
1/4 tsk kardemomme
1/2 spsk sukrin gold

Brunsviger-smovs:
2 spsk smeltet smør
1/2-1 spsk sukrin gold 
1/2 tsk kanel

Pisk alle pandekageingredienserne sammen til en ensartet dej.
Varm en teflonbelagt pande op og pensle den med lidt smeltet smør.
Kom dejen på panden og form den med en palet til den ønskede størrelse (ca. 1,5 cm i tykkelse) bag den gylden brun ved medium varme til den er gennembagt.

I mens pandekagen steger på panden smeltes smør, sukrin gold og kanel til en lækker smovset sovs.

Når pandekagen er færdig kommes den på en tallerken. Prik huller i pandekagen og fordel smovsen henover. 

Server lun.

Her er pandekagen bagt af en dobbeltportion dej og delt i 4 stykker og serveret med jordbær (liberale) og flødeskum ... Efter sådan et måltid føles det som om man aldrig bliver sulten igen!





lørdag den 9. maj 2015

Madplan uge 20



Jeg vil prøve noget nyt for at sætte skub i vægttabet - "æggefaste" fra morgen til eftermiddag og spise et striks aftenmåltid ... På den måde vil jeg holde mit indtag af kulhydrater helt nede. 

Jeg har æggefastet et par gange og trives med det, men efterhånden taber jeg mig kun, når jeg æggefaster og tager noget af det tabte på igen ...så nye boller på suppen :) 


Du kan finde flere madplaner HER!

DAG
MORGEN
FROKOST
AFTEN
MANDAG





TIRSDAG

Ostevalfer med grønt og pålæg
ONSDAG
TORSDAG

FREDAG

Cæsar-salat med sprød kylling
LØRDAG

Brunch?
Noget let, hvis vi er sultne
Coulotte med Hvidløgsbønner, salat og Bearnaise-mayo
SØNDAG

Citron-Vanilje drik (mælke- og kaffefri isæglatte)
Kålpølser med flødestuvet spidskål

søndag den 3. maj 2015

Madplan uge 19


En ny uge "truer" og maden er nu på plads og indkøbslisten er skrevet...

Ugen bærer præg af at manden i mit liv har fødselsdag og ønsker sig diverse favorit-retter ... Og at vi får gæster fredag og selv er gæster hele søndagen ...

Du kan finde flere madplaner HER!

DAG
MORGEN
FROKOST
AFTEN
MANDAG





og Aïoli
TIRSDAG
ONSDAG
TORSDAG

FREDAG

Gæster til:
LØRDAG

Citron-Vanilje drik (mælke- og kaffefri isæglatte)
Omelet eller noget "på farten"
Rester
SØNDAG

Måske noget brunch
Til fødselsdag
Til fødselsdag

lørdag den 25. april 2015

Kold Kakaodrik - mælkefri ægfrappé uden kaffe


Sidste uge lavede jeg min ægfrappé med kaffe om til en lækker forfriskende citron-vaniljedrik ... Denne uge er det blevet til iskold kakao. 

Fabelagtig morgenmad til dig, der skal have noget hurtigt, mættende og uden kaffe... Og som bonus er den mælkefri!

Energifordelingen ser sådan ud (Madlog):


Velbekomme!

Kold Kakaodrik  (1 portion)

1 stort eller 2 små æg
1,5 spsk kokosolie
2 tsk sukrin
0,25 tsk vaniljepulver 
1 spsk kakao (bagekakao)

0,5 dl kogende vand

1 dl iskoldt vand 
4 isterninger 

Slå ægget/æggene ud og kom dem i blenderglasset. Tilsæt kokosolie, vaniljepulver, sukrin og kakao til æggene og blend det kort sammen til en jævn masse. Tilsæt den halve deciliter kogende vand og blend igen. 

Kom isterningerne i serveringsglasset.

Blend det kolde vand i ægge-kakao blandingen i ca. 15 sekunder og hæld over isterningerne. Server med sugerør og nyd! 

onsdag den 22. april 2015

Madplan uge 17


Jeg er blevet godt til at planlægge min uge og lave madplan igen... Jeg glemte helt at lægge den op i sidste uge ... Og denne får i lidt sent... Men hvad pokker bedre, sent end aldrig! 

Du kan finde flere madplaner 
HER!

DAG
MORGEN
FROKOST
AFTEN
MANDAG


Æglatte Frappé - Isæglatte med Hasselnød og Vanilje



TIRSDAG
Æglatte Frappé - Isæglatte med Lakrids og Vanilje
Ud at spise - Mongolian Barbeque
ONSDAG
Æglatte Frappé - Isæglatte med Toffee-Nut og Vanilje
Marokkansk Kylling og Blomkåls Tabouleh  med Aïoli (opskrift er på vej)
TORSDAG

Æglatte Frappé - Isæglatte med Kanel og Vanilje
Rester fra Onsdag aften
FREDAG

Citron-Vanilje drik (mælke- og kaffefri isæglatte)
Forkost med netværks-gruppe på LêLê
LØRDAG

Æglatte Frappé - Isæglatte med Karamel og Vanilje
Et eller andet sted i Sverige 
Ost, pølse og grønt - alt godt fra køleskabet
SØNDAG

Det må tiden vise :) 
Indisk Kylling i Karry med Citron-Blomkålsris

søndag den 19. april 2015

Citron-Vanilje Drik (mælkefri)


Har du brug for nem morgenmad, men er du ikke vild med kaffe? 
Har du brug for noget friskt, køligt og mættende... Så er det her muligvis noget for dig... 

Kraftigt inspireret af min LCHF-buddie Iben har jeg udskiftet instant kaffen i min frappé/is-æglatte med citron! 

Fuldstændig mælkefri og derfor ultra-lav på kulhydrater! 

Energifordelingen ser sådan ud (Madlog):



Så kan sommeren bare komme an! 

Citron-Vanilje drik (1 portion)

1 stort eller 2 små æg
1,5 spsk kokosolie
2 tsk sukrin
0,25 tsk vaniljepulver 
2 spsk citronsaft
1 tsk fintrevet øko citronskal (gem lidt til at pynte på toppen)

0,5 dl kogende vand

1 dl iskoldt vand 
4 isterninger 

Slå ægget/æggene ud og kom dem i blenderglasset. Tilsæt kokosolie, citronsaft, citronskal , vaniljepulver, sukrin til æggene og blend det kort sammen til en jævn masse. Tilsæt den halve deciliter kogende vand og blend igen. 

Kom isterningerne i glasset.

Blend det kolde vand i ægge-kaffe blandingen i ca. 15 sekunder og hæld over isterningerne. Server med sugerør og nyd! 

Drikken kan også blendes med isterningerne, resultatet af dette vil være en Ægge-iceblend. 


Jordbærtærte på Peanutbund


Har du fået uventede gæster eller skal du have en hurtig og nem kage eller dessert på en travl dag, så er den her. Den kræver dog at du har en microbølgeovn. 

Det er en videreudvikling af mine Peanutbutter Ramakin-kager (MugCakes)

Jordbærtærte med Peanutbund (4 portioner)

Bunden:
3 spsk peanutbutter (med top)
1 spsk kokosolie (med top) 
2 spsk med smør (med top)
2 spsk sukrin gold
2 spsk vand
1 tsk vaniliepulver
1 tsk bagepulver 
1 dl + 2 spsk mandelmel (i alt 125 ml)

Smelt peanutbutter, kokosolie og smør i microbølgeovnen i 1,5-2 minutter - tag blandingen ud og rør i gennem hvert halve minut. Når blandingen er smeltet godt sammen tilsættes sukrin gold, vand og vaniliepulver. Tilsidst røres bagepulver og mandelmel. 
Rør godt rundt og fordel i en aflang silikoneform eller 4 store silikone muffinforme ... Bag microovnen i 2,5-3 minutter.
Laver du dobbeltportion bages kagerne i dobbelt tid - 5-5,5 minutter - da microovnens tilberedelsestid handler om masse. 

Pynt af kagen:
100 gram smeltet mørk chokolade
2,5 dl piskefløde (pisket til flødeskum)
1 bakke jordbær

Vend den lune kage/de lune kager ud på et fad. Smelt chokoladen over et vandbad og fordel det ud over den varme kage. 

Lad kagen stå at køle af. 
Pisk flødeskum og kom det i en sprøjtepose med stor stjerneformationen tyl. Fordel flødeskum på kagen og skær jordbær i halve på den brede side og stil dem rundt om kagen. 

Nyd den!