bloglovin

torsdag den 30. oktober 2014

Minestrone toppet med Mascarpone


Jeg har altid elsket Minestrone - italiensk tomatsuppe - af flere årsager. Men som studerende primært fordi det er perfekt efterårs rydde-op-i-køleskabet mad hvis man lige havde en håndfuld pasta, nogle sporadiske grøntsager og en gnalling hvidløg... Senere fordi at den er hurtig at lave i en travl hverdag ... Men ikke mindst fordi det smager godt.

Du undrer dig muligvis over at der skal balsamico (eller anden eddike) og sukrin i retten!? Det kommer jeg altid i min italienske tomat-retter fordi det afrunder tomaternes smag og gør den blød og lækker.

Med hensyn til valget af grønt, så er det her, hvad jeg havde på køl. Der kan sagtens skrues op og ned, fjernes og tilføjes. Jeg kan dog ikke anbefale: broccoli, svampe og spinat i retten... det fjerner fokus fra smagen af tomat og krydderierne. 

Minestrone (4-5 personer)

5 spsk olivenolie
2-3 fed hvidløg
1 løg (lille)
1 pakke bacon i skiver eller tern
150 gram rod selleri i små tern
250 gram squash i små tern
150 gram peberfrugt i små tern
200 gram blegselleri i tynde skiver
150 gram blomkål delt i små buketter
500 gram tomat passata eller blendede flåede tomater
3-4 dl vand (så det dækker grøntsagerne i gryden)
Timian, Rosmarin og oregano efter behov
2 laurbærblade
5 tsk balsamico (eller anden eddike)
3 tsk sukrin
salt
peber



Pynt:
1 stor spsk mascarpone pr. person (kan erstattes af flødeost (rørt med lidt fløde) eller Creme Fraiche 38%
Pesto 

Varm olien op i en stor gryde og tilsæt hvidløg, løg og bacon. Tilsæt de øvrige grøntsager lidt ad gangen og brun det i gryden.
Tilsæt derefter tomat og derefter vand til væsken dækker grøntsagerne plus en cm til halvanden.
Bring det i kog og tilsæt krydderier og urter.
Lad retten simre under låg i 5-10 minutter og tilsæt derefter eddike og sukrin.
Kog videre i 10-20 minutter og smag til med salt og peber.






Fathead Pizza med Pesto, Pølse og Gorgonzola


Der er ingen vej tilbage - Fathead pizza-dejen er blevet en fast del af vores madplan - det er nemt, billigt og så bliver den bare god hver gang.

Kælenavnets til denne pizza-kombination kunne være: Pork-on-zola.

Fathead Pizza med Pesto, Pølse og Gorgonzola (4 stykker) 

Pizzabunden:
200 gram havarti (revet eller skåret i små tern)
80 gram flødeost
1 lille æg
1 dl Pofiber (har du ikke et lille æg, skal du tilsætte mere pofiber for at mætte dejen.

Tænd ovnen på 200 grader (varmluft).
Smelt osten (havarti+flødeost) i en skål i micro-ovnen (højeste effekt i 1-2 minutter) tag den ud hvert 30. sekund og rør den igennem. 
Når osten er smeltet tilsættes Pofiber og æg og massen røres godt sammen med ske.

Fordel dejen på en bageplade med bagepapir (gerne silikone), brug en dejskaber eller dine våde hænder.
Prik huller i dejen med en gaffel.
Bag i 7-8 minutter mens du gør fyld og pynt klar. Pizzabunden skal være brun/gylden og sprød i kanten

Fyldet:
150 gram grøn pesto
100 gram Gogonzola 
125-150 gram Chorizo skåret i skiver og stegt på panden


Fordel pesto med en dejskaber på den forbagte bund. Bryd osten i mindre bidder og fordel den ud over pizzaen.
Læg de stegte chorizzoskiver på til sidst. 

Bag pizzaen færdig i 7-10 minutter 

Pynt:
En håndfuld basilikum-blade
8 halve semidried Cherrytomater

Server med en enkel grøn salat.

Perfekt som madpakke slice - også efter det har været i fryseren.

søndag den 26. oktober 2014

Panerede Auberginer


Jeg har aldrig været specielt vild med panering ... Men det er jeg blevet efter jeg begyndte på LCHF ... Knuste flæskesvær laver den sprødeste panering, der smager af noget i sig selv.

Dette tilbehør gør sig godt græsk, italiensk, spanske tapas og fransk mad ... Og kan også gå an som top og bund til en burger...

Panerede Auberginer

1 Aubergine skåret i skiver (7-10 mm)
1 1/2 dl knuste flæskesvær uden fedtkant
1 dl fint revet parmesan ost (eller anden fast ost som pegorino, Manchego eller lagret Prima Donna)
2 æg

Samt til dræning af auberginen
Smør (masser af smør) til stegning

Skær auberginen i skiver og fordel dem i et lag på skærebrætet. Drys dem med en god håndfuld salt og lad dem stå og trække i 30 minutter.

Hvis der er fedtkant på flæskesværene skal du lige skære den af, inden du kommer dem i minihakkeren... (Der skal være 1 1/2 dl når de er hakket)

Hak dem fint og hæld dem i en beholder, der kan lukkes. 
Jeg hakker som regel en hel pose af de store "sprøde flæskesvær" og opbevarer den på patent-glas. 

Rov parmesanen og bland den godt med flæskesværsraspen

Slå to æg ud i en skål og pisk dem godt sammen.

Hæld flæske-oste rapset i en skål ved siden af.

Tænd for en pande og kom en god klart smør på og hav smør parat i nærheden, for der skal sikkert mere til midtvejs.

Skyld salten af Auberginerne og dup dem tørre med et viskestykke eller køkkenrulle.

Dyp og vend skiverne i æggemassen og vend dem derefter i rapset og kom dem på panden. Vend dem efter et par minutter, når overfladen er gylden og sprød.




fredag den 24. oktober 2014

Vanilje Fudge


Jeg tør næsten med garanti love at alle vil kunne lide denne fudge. Og den frysetørrede jordbær er ikke nødvendig - men det er vaniljestangen - find dig en god, tyk og saftig en af slagsen - der er en verden til forskel :)

Vanilje Fudge 
(24-30 stykker)

125 g smør
3 spsk sukrin gold
2 1/2 dl piskefløde
1 lækker fed vaniljestang

evt. frysetørrede jordbær til at drysse på toppen

Kom smør, sukrin og piskefløde i en lille gryde, bring det i kog - flæk vaniljestangen og kom den i gryden. Lad massen koge i alt fra 30-60 minutter afhængig af grydensstørrelse, jo større diameter, desto hurtigere koger fudgemassen ind.

Sluk for blusset, når massen er tyk og brunlig og dufter af karamel.

Tag vanlijestangen op ad gryden.

Hæld fudgen op i en passende form beklædt med husholdningsfilm og drys evt. frysetørrede jordbær over med let hånd.

Lad den stå og dampe lidt af på køkkenbordet og stil den på køl uden at overdække den. Efter 30-45 minutter kan du dække den. Lad den stå på køl i minimum 5 timer ... men husk, jo længere den står, desto fastere sætter den sig. Jeg synes den er optimal at skære efter 12+ timer.

Skær den i mundrette stykker.

Opbevar på køl.

Tærte med Laks og Grøntsager på Fathead bund


Min gode oplevelse med Fathead pizzaen fik mig til at overveje om den kunne bruges til gårsdagens planlagte tærte med laks og grøntsager ... Og der kunne den, så nu er det jeres tur.

Ingredienserne kan erstattes, men tilbered både kød og grønt inden du kommer det i tærten for at få det bedste resultat.

Tærte med laks og grøntsager (4 portioner) 

Tærtebund: 
200 gram havarti (revet eller skåret i små tern)
80 gram flødeost
1 lille æg
1 dl Pofiber (hvis du kun har et stort æg skal du bruge mere pofiber for at mætte dejen)

Tænd ovnen på 200 grader (varmluft).
Smelt osten (haverti+flødeost) i en skål i micro-ovnen (højeste effekt i 1-2 minutter) tag den ud hvert 30. sekund og rør den igennem. 
Når osten er smeltet tilsættes Pofiber og æg og massen røres først sammen med ske. Gør dine hænder våde og ælt den godt igennem.

Fordel dejen i en silikone-tærteform eller smurt metal form. Gør dine hænder våde og mas dejen godt ud i kanten og op ad kanterne (gerne 5-7 millimeter over kanten). Prik hul i dejen og for-bag bunden i 10 minutter til den er gylden. Imens gør du fyldet klar.

Tærtefyld:
50 gram smør
200 gram squash
200 gram peberfrugt
2 forårslåg
En håndfuld hakket basilikum
150-175 gram røget laks

Smelt smørret i en pande. Skær squash og peberfrugt i tern og svits dem ved høj varme på panden. 
Hak basilikum og skær forårsløget i tynde skiver. 

Tag den for-bagte tærtebund ud af ovnen. Fordel grøntsager, laks, basilikum og forårsløg på bunden og lav æggemassen.


Æggemasse:
4 æg M/L
1 dl fløde
peber
salt

Pisk æggene sammen med fløde, salt og peber og fordel det over grøntsagerne på tærten. 

Sæt tærten ind i den varme ovn og skru ned på 160 grader og bag den i 25 minutter.



Server med en grøn salat, bønnerfritter eller andet grønt.


torsdag den 23. oktober 2014

Hot'n'Sweet Thai Chili Sauce (Sød Chili Sauce)


Så skete det ... Endelig fik jeg kogt og eksperimenteret mig frem til en god og brugbar sød thai chili sauce. 

Først forsøgte jeg mig bare med en direkte oversættelse af den opskrift jeg brugte før LCHF, men den går ikke, for sukrin krystalliserer igen ved afkøling...

Så jeg måtte igen som en anden kemiker og det lykkedes! Opskriften laves i to tempi det tager lidt tid, men er ikke kompliceret og den er ventetiden værd.

Hot'n'Sweet Chili Thai Sauce (tilbehør til asiatisk retter)

Trin 1:
1-2 chilier
2 fed hvidløg
1 tsk salt
2 dl vand
1/2 dl lager eddike
100 gram sukrin melis


Hak chili (inkl. kerner) og hvidløg fint med kniv eller mini-hakker. Brug ikke blender, da det vil purere chilien. Hvis du bruger minihakker, så tilsæt lidt vand efter du har hakket lidt, på den måde knuses chilien mere jævnt.
Kom alle ingredienserne op i en kasserolle og bring det i kog, når det koger skrues der lidt bed for varmen, det skal stadig boble let ... Kog den i 30 minutter og rør periodisk. 
Hæld den varme chili sauce over i en skål til afkøling og lad den stå en times tid.  



Trin 2:
2 dl vand
1/2 dl lager eddike 
1/2 tsk Johannesbrødkernemel 

Når chilisaucen er kølet ned (og sukrinen begynder at krystallisere) bringer du en ny omgang vand og eddike i kog, lad det simre i 5 minutter. Tilsæt Johannesbrødkernemel og pisk det godt ud i eddikelagen. Lad det simre under omrøring i 1 minut og tilsæt det derefter i den let afkølede chilisauce mens du pisker.

Lad saucen køle af og hæld den på et skoldet glas. 

Aroii Dii 

mandag den 20. oktober 2014

Hvid Fathead Pizza med "italiensk" salat


Jeg har prøvet mange pizzabunde af - og jeg synes enten de er bløde eller smager af marcipan ... Men den her er nem og sprød og tynd og STRIKS! 

Vælg selv dit fyld, men vær obs på at vælge ingredienser med lavt KH, hvis pizzaen skal forblive striks :)

Denne pizza version er en LCHF udgave af en skøn pizza min mand og jeg fik på vores Bryllupsrejse til Chicago.

Navnet på salaten refererer hverken til den kendte mayonnaise-salat med gulerødder og ærter, eller til særlige italienske ingredienser... Det er farverne der gør det: grøn, hvid, rød! 

Hvid Fathead Pizza med "Italiensk" Salat (4 personer)

Pizzabunden:
200 gram havarti (revet eller skåret i små tern)
80 gram flødeost
1 lille æg
1 dl Pofiber (har du ikke et lille æg, skal du tilsætte mere pofiber for at mætte dejen.

Tænd ovnen på 200 grader (varmluft).
Smelt osten (havarti+flødeost) i en skål i micro-ovnen (højeste effekt i 1-2 minutter) tag den ud hvert 30. sekund og rør den igennem. 
Når osten er smeltet tilsættes Pofiber og æg og massen røres godt sammen med ske.

Fordel dejen på en bageplade med bagepapir (gerne silikone), brug en dejskaber eller dine våde hænder.
Prik huller i dejen med en gaffel.
Bag i 7-8 minutter mens du gør fyld og pynt klar. Pizzabunden skal være brun/gylden og sprød i kanten



Fyldet:
100 gram grøn pesto
100 gram gedeost (kan erstattes af anden ost - F.eks blåskimmel eller mozzarella)
100 gram parmaskinke

Fordel pesto med en dejskaber på den forbagte bund. Bryd osten i mindre bidder og fordel den ud over pizzaen.
Læg skinkestykkerne i strimler over pizzaen.


Bag pizzaen færdig i 7-10 minutter 
Mens du laver salaten. 

"Italiensk" salat:
250 gram blomkål 
100 gram spinat
8 Cherrytomater 
4 spsk god olie
2 spsk hvid balsamico eddike

Skyl grøntsagerne, skær blomkålen ti mindre stykker, tomaterne i kvarte og tør spinaten i et rent viskestykke.
Kom det hele op i en skål, hæld olie og eddike på og vend salaten, så olien fordeles.

Pynt:
En håndfuld basilikum-blade
8 halve semidried Cherrytomater

Når pizzaen er færdig pyntes den med basilikum og de semidried tomater. Klip den i 4 stykker med en saks.










lørdag den 18. oktober 2014

Ostespejlæg med Hollandaise



Oste spejlæg 

4 æg
4 skiver havartiost
smør til stegning 

Smelt smørret på panden (gerne en pande til blinis med fordybninger), slå æggene ud og steg dem på panden og vend dem, når du synes det er tid (smag og behag).
Når de er vendt lægger du en skive skinke og en skive ost på hver - steg til osten smelter.


Hæld 4-5 spsk Hollandaise (opskrift her) over spejlæggene og drys hakkede krydderurter over – f.eks, persille, basilikum, estragon. 

Venedig æg ... eller 'Trolle-æg" favorit morgenmad


Herhjemme er en af vores yndlingsspiser om morgenen disse æg. Vi plejer at spise to hver evt. i selvskab med tomater og peberfrugt stegt på panden... eller en lille håndfuld semi-tørrede tomater og en halv avocado med mayonnaise. Eller som en slags Eggs Benedict med hjemmelavet Hollandaise.

De er inspireret af de spejlæg jeg har set flere lave med ost på... denne er tunet en smule ... Min mand har navngivet dem Venedig eller Trolle æg, da jeg begyndte dem at lave på en tur til Venedig med min mor og søster (og vi hedder alle 3 Trolle til efternavn)

Trolle-æg (2 personer)

4 æg
4 skiver kogt silkeskåret skinke
4 skiver havarti
smør til stegning

Smelt smørret på panden (gerne en pande til blinis med fordybninger), slå æggene ud og steg dem på panden og vend dem, når du synes det er tid (smag og behag).
Når de er vendt lægger du en skive skinke og en skive ost på hver - steg til osten smelter.

Hollandaise


Ægte hollandaise er i sin enkelthed ren LCHF, så der er intet revolutionerende i denne opskrift... det er en klassiker og hvis blot du forbereder dig inden og laver den som det sidste inden maden serveres... Så er det en sikker vinder og hurtig at lave. 

Den er god til fisk, grøntsager og Eggs Benedict ... Eller Trolle-æg Benedict eller de skinkefri og æggefaste gangbare Oste-Spejlæg med Hollandaise.


Hollandaise 

250 gram smør skåret i tern
4 æggeblommer
Saften fra 1/2 citron
Evt. En smule salt


Før du går igang skal du klare smørret. Kom smørret i en lille gryde og smelt det, lad det stå og køle lidt af og fjern evt. skum med en ske fra overfladen.
Hæld forsigtigt smørret på en lille kande så du ikke får de hvide mælkeproteriner i bunden af gryden med - dem kasserer du bare.

Saucen skal laves over vandbad - tag en gryde og bring vand i kog. Find en skål eller en mindre gryde, der kan hvile på grydens kant så den dækker vandet, men ikke rammer det. Før du sænker skålen/gryden ned over det varme vand pisker du citron og æggeblommer godt sammen i den kolde skål/gryde. 
Derefter sænker du den over det kogende vand mens du pisker. Tilsæt det klarede smør i en meget fin stråle mens du pisker saucen grundigt. Bliv ved til den tykner som en lind creme - saucen må ikke overstige 70 grader! Så skiller den...

Kanelpandekager med kanelsmørsovs


Æggefasten har gjort mig temmeligt opfindsom - disse pandekager er gode og velsmagende. De egner sig generelt til LCHF enten som morgenmad eller snack. Du kan læse mere om æggefasten her.

Kanelpandekager med kanel-smørsovs (20 mini pandekager, 10 små eller 4 store)

Pandekager:

4 store æg (eller 5 små)
3 spsk vand
1 spsk kokosolie
1 tsk sukrin gold
1/2 tsk kardemomme
1/2 tsk vaniljepulver
1 tsk kanel

Blend alle ingredienser og steg på en slip-letpande. Rør jævnligt rundt i æggemassen, da krydderierne bundfalder.



Smørsovs:

3 spsk smeltet (og gerne klaret) smør
2 tsk kanel
1 tsk sukrin gold (kan udelades)

Smelt smøret (kan gøres i microen - 30 sekunder på max. styrke)
Tilsæt sukrin og kanel og rør rundt.




fredag den 17. oktober 2014

Æggefaste Pasta
















Æggefaste Pasta (1 portion)

3 store eller 4 små æg
60 gram smeltet havarti 
2 spsk Mayonnaise (gerne krydret)
Oregano
Salt
Peber

Tænd ovnen på 150 grader (ikke varmluft)

Skær osten i tern og smelt den i microbølge ovnen (højeste effekt i 30 sekunder).
Kom alle ingredienserne i en skål og blend det med en stavblender. 
Pastamassen fordeles i et tyndt lag på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag nederst i ovnen i 12-16 minutter - Pastaen skal ikke have farve! 

Rul eller fold pastapladen sammen på langs og skær i strimler på ca. 5 mm. 

Server frisk "bagt" vendt i pesto af en 2 spsk hakket basilikum eller persille rørt med 2 spsk god olie. Drys med 30 gram revet ost, friskkværnet peber og salt. 

Du kan læse mere om æggefasten her og se flere opskrifter 

Æggefaste Madpandekage



Jeg er på æggefaste for tiden - og det går så legende let at jeg er ret sikker på at jeg kommer til at gentage succesen. Du kan lære mere om æggefaste her.


Æggefaste Madpandekager Indian-style (3 store eller 6-8 små)

3 store eller 4 små æg
3 spsk vand
15 gram smeltet smør
2 spsk Mayonnaise (Karry, chili eller paprika)
1 tsk spidskommen (stødt eller hel)
2 spsk hakket persille og/eller mynte

Lidt smør til stegning

60 gram revet ost (evt. Havarti) 
Lidt hakket persille/mynte


Blend alle ingredienserne med en stavblender og steg dem på en teflon belagt medium eller lille pande/crepes pande.



Server med Havarti ost (eller anden ost med under 1 g kh pr. 100 g) og lidt hakket mynte/persille


Serveringsforslag


Lav en stak pandekagerne, drys dem med midt af den revne ost mellem hver pandekage (lige når den er kommet af panden) drys det sidste ost på toppen med det hakkede persille/mynte

torsdag den 16. oktober 2014

Spicy Chipotle Chili Mayonnaise


Spicy Chili Chipotle Mayonnaise


2 dl olie
saften fra 1/2 citron
salt
1 tsk Chipotle (røget chili pulver)
1/2 tsk paprika
1 stort økologisk æg

Først kommer du olie, citronsaft, salt og chipotle ned i glaset.
Så slår du ægget ud og lader det falde ned på bunden af glasset. 
Sænk stavblenderen ned over blommen og blev til du ser den klare olie blive til hvid mayonnaise i bunden.
Stop-blend-stop-blend og kør en gang imellem blenderen op i glasset for at få det hele med.

Du kan læse mere om mit valg af råvare og fremgangsmåde her: 1-Minuts Mayonnaise

Æggefaste Mellemmåltid


På æggefaste skal man spise senest 5 timer efter sidste måltid ... Når man har sådan en dag, hvor det ikke kan lade sig gøre er det her fint mellemmåltid. Du kan læse mere om æggefaste her.

Jeg har kogte æg i en skål med vand på køl... Og så skal kaffen bare blendes

Æg og Bulletproof Kaffe

2 hårdkogte æg
Salt

1 kop friskbrygget kaffe
15 ml smeltet smør (microbølgeovnen er min ven)
15 ml kokosolie

Anret æggene på en lille tallerken.
Kom kaffe, smør og kokosolie i et blenderglas og blend i 30 sekunder med stavblenderen...




onsdag den 15. oktober 2014

Omelet med Basilikum og Cheddar




Æggefaste Omelet med Basilikum og Cheddar

3 store eller 4 små æg

2 spsk finthakket frisk basilikum
salt
peber

60 gram revet cheddar 
Smør til stegning

Pisk æg, basilikum, salt og peber. Smelt smørret i en lille pande, hæld æggemassen over og steg omeletten ved jævn varme. Drys osten jævn over og lad den smelte. Løft æggemassen med en spatel rundt i kanten og lad den stivne, fold den og steg den lidt videre på begge sider. Server med en krydret mayonnaise (1 spsk pr. æg) som denne: Spicy Chipotle Chili Mayonnaise


Røget Paprika Mayonnaise


Denne mayonnaise egner sig godt som dip og som tilbehør til burgere. Læs mere om overvejelser og fremgangsmåde her: 1-minuts Mayonnaise

Røget Paprika Mayonnaise

2 dl olie 
Saften af en halv citron
1 tsk salt
2 tsk røget paprika
1 stort økologisk æg

Først kommer du olie, citronsaft, salt og krydderier/krydderurter ned i glaset.
Så slår du ægget ud og lader det falde ned på bunden af glasset. 
Sænk stavblenderen ned over blommen og blev til du ser den klare olie blive til hvid mayonnaise i bunden.
Stop-blend-stop-blend og kør en gang imellem blenderen op i glasset for at få det hele med.

Æggesalat med Persille og Karry-Mayonnaise



På æggefasten er der 3 ting der dur og det er æg, fedt og ost... (læs mere her)
Denne æggesalat er den perfekte frokost

Æggesalat med Persille og Karry-Mayonnaise

3 store eller 4 små hårdkogte æg
2 spsk fint hakket bredbladet persille
Salt og Peber
3-4 spsk Karry-Mayonnaise

Skær æggene i små tern og bland dem forsigtigt med den hakkede persille, salt og peber. 
Hvis du skal spise salaten med det samme blandes med Karry-Mayonnaisen, men skal du have den med på madpakken kan du med fordel pakke mayonnaisen ned i en bøtte for sig og servere den til æggene. 
















Hvis du ikke er på æggefaste, så kan du servere den med grøntsager.

Karry-Mayonnaise

















Karry-Mayonnaise

2 dl olie
saften fra 1/2 citron
salt
2 tsk Karry
1 stort økologisk æg

Først kommer du olie, citronsaft, salt og karry ned i glaset.
Så slår du ægget ud og lader det falde ned på bunden af glasset. 
Sænk stavblenderen ned over blommen og blev til du ser den klare olie blive til hvid mayonnaise i bunden.
Stop-blend-stop-blend og kør en gang imellem blenderen op i glasset for at få det hele med.

Du kan læse mere om mit valg af råvare og fremgangsmåde her: 1-Minuts Mayonnaise

Lakrids Fudge



Lakrids Fudge (24-30 stykker)

125 g smør
3 spsk sukrin gold
2 1/2 dl piskefløde

5 tsk lakrids pulver

evt. frysetørrede hindbær til at drysse på toppen

Kom smør, sukrin og piskefløde i en lille gryde, bring det i kog og lad det koge i en time under periodisk omrøring. 
Sluk for blusset, når massen er tyk og brunlig og dufter af karamel

Tilsæt lakridspulveret under omrøring og pisk det igennem for at fordele pulveret jævnt. Hæld fudgen op i en passende form beklædt med husholdningsfilm og drys evt. frysetørrede hindbær over med let hånd.

Lad den stå og dampe lidt af på køkkenbordet og stil den på køl uden at overdække den. Efter 30-45 minutter kan du dække den. Lad den stå på køl i minimum 5 timer ... men husk, jo længere den står, desto fastere sætter den sig.

Skær den i mundrette stykker.

Opbevar på køl.

tirsdag den 14. oktober 2014

Lemoncurd
















Jeg har altid elsket lemoncurd ... på boller, pandekager, i kager og på kager
Min svigermor plejede at lave en syrlig og syndig god af slagsen i mine sukkerfyldte dage... Nu har jeg oversat hendes opskrift til LCHF, så jeg igen kan nyde denne lækre spise.

Lemoncurd 

100 gram smør
50 gram sukrin+ (kan erstattes af 100 g. sukrin melis)
75 gram sukrin melis
revet skal fra 2 økologiske citroner
saft fra 2 citroner
4 æggeblommer

Kom alle ingredienserne i en kaserolle og bring det i kog under omrøring. Lad det små koge ved svag varme under omrøring i 5-7 minutter.

Lad det køle lidt ned, blend det igennem med en stavblender og kom det på glas. Lad det køle helt ned før du kommer låg på og stiller det i køleskabet.

Blomkålsmos



Blomkålsmos (4 potioner)

1 blomkålshoved
50 gram smør 
75 gram friskost (som Philadelphia)
Salt
Peber

Evt. Basilikum eller persille for variation

Del blomkålen i mindre buketter og undgå at få for meget at stokken med, da den indeholder meget vand og det påvirker mosens konsistens.
Kom dem i kogene usaltet vand. Kog dem i ca. 10 minutter.
Hæld blomkålen i en sigte og ryst vandet fra. Hæld derefter blomkålen på et rent og tørt viskestykke og dup det tørt i et kort øjeblik.
Hæld det tilbage i gryden og tilsæt smør, friskost, salt og peber. Blend det til en ensartet masse, men ikke så fint at det bliver til en tyk suppe.

Mørbradbøffer med Champignon og Porre i flødesauce
















Dette er en klasisk mormor-ret som kan serveres til hverdag og som gæstemad.
Retten er nem at gå til og kræver ikke meget forberedelsestid.

Mørbradbøffer med Champignon og Porre i Flødesauce (4 portioner)

50 gram smør
1 svine mørbrad
250 gram champignon
1 porre
2 dl fløde
1 dl creme fraiche
salt
peber

Tænd ovnen på 120 grader
Puds de fleste sener af mørbraden og skær den i 2 cm tykke bøffer. 
Drys dem med friskkværnet peber og smelt smøret på en glohed pande. 
Brun bøfferne på panden mens champignoner skyldes og skæres i halve og porren renses og skæres i 1 cm tykke ringe. 
Når bøfferne er brunes på begge sider lægges de i et ildfast fad.
















Champignoner kommes på den varme pande i stegesmøret fra mørbraden. Når de er brunede tilsættes porrerne, steg videre i 3-5 minutter og tilsæt fløde og creme fraiche. Smag til med salt og peber og hæld det hele over mørbrad bøfferne. 
Sæt dem nederst i ovnen i ca. 15 minutter mens du laver tilbehøret ... en god salat og Blomkålsmos.

Æglatte med Rålakrids

Æglatte med Rålakrids

2 store æg
2 spsk kokosolie (eller smør)
2 tsk sukrin gold
1 tsk rålakridspulver
2 dl stærk kaffe

Hæld det varme vand ud af stavblenderglasset og bryg kaffen.
Kom æg, kokosolie, sukrin og rålakridspulver i glasset. Sænk stavblenderen ned over, hæld den friske kaffe i og blend med det samme!

Hæld det varme vand ud af dit latte glas (skal være et stort glas) og hæld æg-latten i glasset. 

Her kan du læse min fremgangsmåde for at få den bedste æglatte.

Æg-latte med Kanel og Karamel sirup

Æg-latte med Kanel, Karamel sirup

2 store æg
2 spsk kokosolie (eller smør)
2 tsk karamel sirup (walden farms)
2 tsk kanel (gem den ene til at drysse på toppen
2 dl stærk kaffe

Hæld det varme vand ud af stavblenderglasset og bryg kaffen.
Kom æg, kokosolie, karamel sirup og 1 tsk kanel i glasset. Sænk stavblenderen ned over, hæld den friske kaffe i og blend med det samme!

Hæld det varme vand ud af dit latte glas (skal være et stort glas) og hæld æg-latten i glasset. 
Top evt. af med flødeskum og drys den sidste tsk kanel ud over.

Nyd den stående, sidene eller på farten!

Læs om, hvordan du fremtryller den perfekte æglatte her.

Spicy Æggechai

Hvis du ikke er vild med kaffe så er æglatten i kaffe versionen ikke et hit... Æggekakao er dyr på Kcal-kontoen hvis man drikker den hver dag... 
Derfor har jeg begået denne chai, der kan laves på alle typer te (grøn, rød, hvid og sort) ... Bare teen er ren i smagen. Den kan også laves på et chai-te ... Men ikke ikke pulverformen, der enten indeholder skummetmælkspulver og aspartam eller sukker. 
Ved at lave den på almindelig ren te kan du helt selv styre styrke og smag.

Som med æglatten er der en nogle tips og tricks til at få den perfekte og lune chai ud af processen - den bliver bedst, når du bruger en stavblender... Hvis ikke du har en skal du være meget opmærksom på at der opstår undertryk i den almindelige blender, når du blender varme ting...:

1. Tag ægget ud af køleskabet aftenen før, så det ikke er is-koldt!

2. Kog en masse vand og varm blender-glasset og glas op mens du gør klar til at tilberede chai'en.

3. Er du salmonella-nervøs, så skold ægget ved at sænke det i en skål med lidt af det kogende vand i 10 sekunder. En sideeffekt af det er, at ægget bliver en lille smule mere lunt.

4. Lad altid din kokosolie stå ude - hvis du foretrækker smør så lad en portion stå ude sammen med ægget natten over.

5. Mens teen trækker kommer du alle øvrige ingredienser i blender glasset (som du har tømt for varmt vand).

6. Lad teen køle ned til omkring 90 grader før den bruges.

7. Blend alle ingredienser på en gang ... I 30 sekunder!

8. Tøm først dit latte-glas for varmt vand, når du er klar til at hælde din chai op!

9. Nyd den frisk blendet :)


Spicy Æggechai 

1 te brev eller 1 tsk løs te (Earl Grey eller anden neutral og enkel te)
2 dl kogende vand
½ tsk vanille pulver
½ tsk  kardemomme
½ tsk  tørret ingefær
1 tsk kanel
2 spsk kokosolie (kan erstattes af smør)
2 æg (M/L)
2 tsk sukrin (eller sukrin gold)

Lav teen af tebrevet, kryderierne og vandet. Lad det trække i 3 minutter.
Kom kokosolie, æg og sukrin op i et blenderglas.
Hæld teen gennem en si og tilsæt kom den i blender glasset og blend med det samme i 30 sekunder

Drys lidt kanel på toppen og nyd den i ro og mag ...