bloglovin

onsdag den 31. december 2014

Brownie



Denne kage smager bedst hvis den bages dagen før den skal spises ... Så trækker den sammen og gør sig bedre ... 

Brownie (16 stk)

100 gram mørk chokolade 
1 dl kaffe (nescafé eller alm.)
50 gram hasselnødder eller mandler
100 gram valnødder og/eller paranødder 
175 gram blødt smør
1 dl sukrin
5 æggeblommer
5 æggehvider

Tænd for ovnen på 180 grader varmluft.
Smelt chokolade i vandbad og lav kaffen.
Hak nødderne meget groft. Del æggene i hvider pg blommer.

Skær den bløde smør i tern og kom den i en skål sammen med sukrin og pisk det sammen. Når massen er jævn og luftig piskes blommerne i en af gangen. Her efter piskes den smeltede lune chokolade i massen og til sidst kaffen. Pisk det godt igennem.

Pisk herefter hviderne stive og vend den i dejen lidt efter lidt. Bland nødderne i til sidst og vend til massen er jævn.

Skal brownien bages i en springform lægges bagepapir i bunden og kanterne smørres med lidt blødt smør.
Skal den bages i silikoneform smørres denne med blødt smør.
Skal kagen bagen i en fast for af metal, glad eller stentøj skal den beklædes med bagepapir.

Kom kagen op i formen og bag midt i ovnen i 19-21 minutter. Tag kagen ud og lad den dampe af. Derefter dækkes den med film eller staniol (stadig i formen) og stilles køligt natten over (eller til den skal spises).

Skæres i 16 stykker og serveres med flødeskum.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar