Denne kage er nem at bage og har den rette balance mellem sød og syrlig.
Kagen (16-20 stk)
5 æg
50 g sukrin+ (eller 100 gram sukrin)
75 gram Kokosfiber
25 gram kokosmel
2 tsk bagepulver
1 dl vand
1 dl piskefløde
125 gram blåbær
Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
Del æggene i blommer og hvider i hver deres skål og pisk hviderne stive.
Pisk blommerne lyse og luftige med sukrin.Bland Kokosfiber, kokosmel og bagepulver i en skål og tilsæt det lidt ad gangen i æggemassen mens du pisker, så det bliver til en ensartet masse. Rør vand og piskefløde i tilsidst.
Vend derefter de piskede æggehvider i dejen og rør det forsigtigt til en ensartet dej.
Hæld dejen op i en kage form beklædt med bagepapir. Fordel dejen jævnt i formen.
Skyl bærene og fordel dem regelmæssigt ud over kagen - giv dem et lille tryk, så de kommer ned i dejen, men stadig har 3-4 millimeter over dejen.
Bag midt i ovnen i 21-24 minutter.
Frosting
100 gram blødt smør
100 gram sukrin melis
Fintrevet skal af 1 citron
0,5 tsk vaniljepulver
150 gram cream cheese (evt. Philadelphia)
Rør smør og sukrin melis godt sammen til en ensartet masse uden klumper. Tilsæt vaniljepulver og citronskal (gem evt. lidt a skallen til at pynte kagen med). Rør det i og tilsæt cream cheese og rør frostingen grundigt sammen.
Lad kagen køle helt ned, smør den med frosting og pynt den med lidt blåbær, citronskal og evt. også lidt ristede kokoschips/kokosmel.
Kagen kan holde sig på køl i et par dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar